Borgere skal debattere Nordjyllands fremtid

Borgere skal debattere Nordjyllands fremtid

5. august 2011 - kl. 10:41 - af

TOPMØDE: Hvordan skal Nordjylland se ud i fremtiden? Skal der være flere testcentre som i Østerild Klitplantage? Vil en 3. Limfjordsforbindelse skabe en stærkere og mere sammenhængende region? Skal de mange uddannelsestilbud samles mere eller være mere decentrale? Hvad skal der til for at holde flere unge i regionen?

Spørgsmål som disse inviteres debatlystne nordjyske borgere til at drøfte sammen med lydhøre politikere fra Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. Det sker når Vodskov Hallen lørdag den 10. september danner rammen om et stort borgertopmøde arrangeret af Region Nordjylland i samarbejde med Teknologirådet.

I alt 200 borgere fordelt på forskellige aldersgrupper, køn, erhverv og kommuner i Nordjylland skal med deres deltagelse i topmødet bidrage med vigtige synspunkter til en ny regional udviklingsplan. Den skal vedtages i foråret 2012, og skal udstikke kursen for Nordjyllands udvikling i de kommende år. Målet med den brede borgerinddragelse er at gøre planen til hele Nordjyllands fremtidsvision. Derfor ligger der i disse dage et brev med invitation til topmødet og venter i postkassen hos borgere over hele regionen.

Åbenhjertig debat om muligheder og udfordringer

På det store topmøde vil borgerne bl.a. få lejlighed til at debattere hvor og hvordan vi nordjyder ønsker at bo i fremtiden, hvordan vi bedst uddanner os, hvordan vi binder regionen sammen med en god infrastruktur og hvilke erhverv vi skal satse på for at skabe stærke virksomheder og god beskæftigelse over hele Nordjylland.

Det er spørgsmål, der både går tæt på den enkelte og som vedkommer samfundet. Ofte er der endda tale om vanskelige dilemmaer. Derfor er det vigtigt at få synspunkterne frem og debattere dem, inden der senere skal træffes beslutninger om den regionale udviklingsplan og Nordjyllands kurs for fremtiden. Det forklarer regionsrådets formand Ulla Astman, som nævner de seneste ugers forløb omkring træfældning og forberedelse af vindmølle-testcenteret i Østerild Klitplantage som et eksempel:

– Skal vi bevare naturen uberørt her og nu, eller skal vi gøre noget for at gavne miljøet i fremtiden? Det er dilemmaer som disse, vi politikere ofte sidder med, men i den sidste ende er det borgerne, der træffer beslutningerne. Derfor er det helt afgørende, at vi sammen tager en åbenhjertig debat om fremtidens muligheder og udfordringer, siger Ulla Astman.

Borgere godt rustede til topmøde

De borgere, der tilmelder sig topmødet, vil efter udvælgelsen få tilsendt et debatmagasin, der kan give inspiration til topmødets temaer og diskussioner. Men, understreger Regionsrådets formand, det vigtigste, at de nordjyske borgere vanen tro har lyst til at deltage i den offentlige debat og give udtryk for deres synspunkter:

– Vi nordjyder er kendt for at have en holdning til livet. Vi brænder hver især for Nordjylland og for vores regionale og lokale mærkesager. Det er lige præcis det engagement vi gerne vil have i spil på borgertopmødet, slutter Ulla Astman opfordrende.

Yderligere informationer

Regional Udviklingsplan 2012

Den regionale udviklingsplan (RUP) 2012 er en vision for, hvor Nordjylland skal bevæge sig hen de kommende år. Planen indeholder en række principper, som skal hjælpe med at drive udviklingen fremad, og den kommer med en række forslag til indsatsområder, som regionen skal sætte kræfterne ind på.

Planen bliver udarbejdet på baggrund af input fra hele Nordjylland, både myndigheder, organisationer, virksomheder og borgere – det er derfor en fælles nordjysk plan for regionens fremtid.

Læs mere om borgertopmødet og den regionale udviklingsplan på Region Nordjyllands hjemmeside: www.rup.rn.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgere skal debattere Nordjyllands fremtid ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER