Motorsportsfestival på Ørnedalsbanen

Motorsportsfestival på Ørnedalsbanen

30. juli 2011 - kl. 0:05 - af

Igen i år er der fuld gang i den på Ørnedalsbanen med masser af motorstøj, støvskyer, øl og muntre mennesker både torsdag og fredag og ugen er ikke slut endnu.
Der er i alt på 6 klasser: Crosskart, 5 klasser Rallycross, 2 klasser U16 og U18, 2 klasser Folkerace, 1 klasse Ladies Cup og til sidst finalerne kaldet Superhit, hvor de 2 bedste kørere fra hver klasse skulle dyste mod hinanden.

Lidt dramatik blev det også til, 3 kørere kørte så hårdt til, at de forulykkede og måtte køres på hospitalet, men heldigvis var der ikke sket noget alvorligt.

Kørerne dyster om præmier for i alt 28.500 kr. hvor fordelingen ser således ud:
1. pladsen = € 1000
2. pladsen = € 800
3. pladsen = € 600
4. pladsen = € 500
5. pladsen = € 400
6. pladsen = € 300
7. pladsen = € 200
8. pladsen = € 150

Antallet af deltagere i løbene var rekordhøjt sidste år med 274 deltagere, men den rekord er blevet slået denne gang med hele 323
deltagere i år. Også antallet af beboere på pladsen er højt i år, og man regner med, at mellem 1.500-2.000 mennesker har slået sig ned med campingvogn eller telt.

Sponsorer må der også siges at være nogle stykker af, så med 60-70 sponsorer er der nok at kigge på samt masser af god reklame for de gavmilde.

Præmierne i det amerikanske lotteri er stillet op, der hvor bilerne forlader banen, og lørdag aften vil der blive trukket lod om en nybygget folkeracer i det amerikanske lotteri, så det er bare med at få købt en masse lodder, hvis man ønsker at deltage i lodtrækningen om en sådan maskine.

I aftes var der musik og dans på startlinjen med den bedste musik fra 80’erne, spillet af diskoteket “Beat For You” og orkestret “TCB”.

Inspirationen til dette er hentet fra udlandet, og det er første gang at de på Ørnedalsbanen har en sådan form for aftenunderholdning.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Motorsportsfestival på Ørnedalsbanen ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger