Hvem kan da elske det danske regnvejr?
26. juli 2011 - kl. 5:58 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Alle danskere søger mod sol og varme her i sommer p.g.a. det dårlige vejr, men der er nogen, der hygger sig! P4 fortæller, at det danske vejr med regn, regn, og atter regn lige er noget for nogle små væsener, som trives i alle danske skove.
De elsker dette fugtige vejr og stortrives – hvem taler vi om – jo det er skovflåten.
Mange flere hunde og katte kommer hjem med de små ubudne gæster, og især de sidste to vintre med masser af sne har lagt en god varme dyne over flåterne, og derfor har de haft flest mulige overlevelsesevner, og der er ikke mange flåter, der er gået til.
Så skal du trods alt ud at nyde vejret, så ta´ gummistøvlerne og det mørke tøj på – flået elsker nemlig lyst tøj – og husk at se din hund eller kat godt efter, når du kommer hjem.
Hvis du er nysgerrig og gerne vil vide, hvor mange flåter der egentlig er, så prøv at tage et hvidt klæde med ud i skoven og træk det gemmem skovbunden eller græsset, så vil du se hvor mange flåter, der egentlig er – de vil nemlig sætte sig fast på det hvide stykke stof.
Og husk! Flåten smitter med Borrelia via spyt, d.v.s. hvis den bider dig, skal du sørge for at fjerne den, inden der er gået 24 timer – før når den nemlig ikke at sætte sig rigtig fast og evt. smitte dig.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hvem kan da elske det danske regnvejr? ' til en bekendt