Bageren åbner igen onsdag efter brand
26. juli 2011 - kl. 11:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Natten mellem torsdag og fredag opstod der brand i en af kagekølerne i butikken hos bageren på Gl. Aalborgvej.
Indehaver af Sæby Conditori og bageren på Gl. Aalborgvej, Morten Tietze, var taget ned på bageriet i gågaden, hvor alt brødet til de 2 forretninger i dag bliver produceret, så branden blev først opdaget om morgenen, da personalet mødte ind ved halv seks tiden, men da havde branden heldigvis kvalt sig selv.
Bageriets butik er nu blevet malet og renoveret hen over weekenden, og en ny køler vil være på plads inden for tre til fire uge. Indtil da har bageren lånt sig frem, så forretningen allerede onsdag er klar til at byde kunderne velkommen igen.
“Det kunne være gået forfærdelig galt, da vi har lejlighed oven på forretning på Gl. Aalborgvej. Min kone og vores lille dreng på 6 måneder sov uvidende lige over det sted, hvor branden startede, så der er da nogle ting, der skal kigges efter i sømmene”, slutter Morten Tietze.
En kommentar til “Bageren åbner igen onsdag efter brand” under annoncerne.
Uh, godt det ikk gik værre end det…….