
Nye besparelser vil ramme de svageste
22. juli 2011 - kl. 9:37 - af Henrik Christensen
Socialdemokraten Bjarne Laustsen håber, at samtlige nordjyske folketingsmedlemmer vil deltage i et møde på Statsforvaltningen efter ferien i et forsøg på at løse situationen omkring de besparelser, som Statsforvaltningen for Nordjylland skal gennemføre i år og næste år, skriver P4 Nordjylland
Besparelserne vil betyde, at der nedlægges 20 stillinger, og det vil specielt gå ud over borgere, som i forvejen er ude i svære situationer. Borgere, som bl.a. er på sygedagpenge og skilsmissefamilier, vil nu risikere at skulle vente endnu længere på at få deres sager behandlet, siger Bjarne Laustsen.
Den nordjyske Statsforvaltning skal spare 12 % på sit budget, og det betyde, at der kan gå 6 måneder fra man indsender en ansøgning om for eksempel en samværsordning til parterne bliver indkaldt til det første møde.
Det er ikke en holdbar situation, og jeg håber derfor vi i fællesskab kan nå frem til en løsning, slutter Bjarne Laustsen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nye besparelser vil ramme de svageste ' til en bekendt