Fra svedig jazzmusik til hård rock i gården

Fra svedig jazzmusik til hård rock i gården

13. juli 2011 - kl. 9:35 - af

I lørdags var der igen jazz i Lanternens gård, og endnu engang var det en kæmpe succes med masser af mennesker og en fantastisk stemning.
Men snart er der rock i gården, sådan lyder det, når man spørger til den koncert, der finder sted med rockbandet “Die Herren”, torsdag d. 28 juli.
Gården der ellers er mest kendt for de før omtalte og meget populære jazz arrangementer, hver lørdag sommeren igennem, forvandles for en enkelt aften til en svedig rock hule af de helt store, fortæller Michael Kristensen fra Lanternen.
“Allerede nu er der solgt over 100 billetter i forsalg, så vi er overbevist om, det bliver en succes”, siger Michael, alt imens han sidder og planlægger de sidste detaljer til den store aften, der er noget anderledes, end når der spilles jazz.
Hele området omkring gården skal afspærres, fortæller han og fortsætter: “Der jo skal betales entre denne aften, dermed bliver der for denne ene gangs skyld “kun” en indgang til Lanternens gård, og det bliver via Vestergade, resten spærres af således det er til at styre de mange gæster”.
Dermed er der lagt op til et brag af en koncert med bandet, der ynder at sige: “Der findes ikke et dårligt publikum – kun dårlige orkestre”,
om de kan leve op til det, har de så chancen for at bevise torsdag d. 28. Juli til koncerten med temaet – A life at the U2 – som er titlen på en billedbog, med sjove fortællinger gruppen har udgivet i forbindelse med deres 20 års jubilæum. Vil man være sikker på at få en billet, kan disse fortsat købes på Lanternen eller via hjemmesiden lanternen.eu.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fra svedig jazzmusik til hård rock i gården ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger