Gode dameben haves hos ØVI fodbold

Gode dameben haves hos ØVI fodbold

9. juli 2011 - kl. 0:54 - af

Fodboldkvinderne i ØVI har lavet fine præstationer i indeværende sæson, senest kronet med en flot pokal.

Østervrå IF’s fodboldafdeling har en flok voksne piger, der spiller 7-mands fodbold, og det er de rigtig skrappe til. Allerede inden pigerne kom på græs snuppede de en flot 2. plads ved Nordjysk Mesterskab i indendørs fodbold. Det gav adgang til Jysk Mesterskab i Løjt Kirkeby, hvor pigerne kom hjem med en flot 3. plads.

I forårssæsonen fortsatte ØVI-damerne de flotte takter – nu på græs. Sæsonen blev således afsluttet med at vinde puljen og dermed adgang til Nordjyske Mesterskab i Fjerritslev, hvor de igen snuppede en plads som nr. tre.

Pokalen til Østervrå
ØVI havde tilmeldt to hold – damer og U18 – til 7-mands stævne ved Ingstrup Sommerfest.

Stævnet havde tilmeldt 8 hold fordelt på to puljer. De unge ØVI’er spillede nogle super gode kampe, og damerne gik hele vejen til finalen ved at vinde alle de indledende kampe. Heldigvis var der en tiltrængt pause inden finalen. Tre kampe i 30 graders varme, det kan nok slå selv den mest hærdede fodboldkvinde lidt af banen. ØVI’s damer brugte pausen til at heppe på ØVI’s unge spillere, i deres sidste kamp, og til at få lade lidt hurtig energi på tanken i form af sodavand og chokolade.

Herefter blev der spillet finalekamp mod værtsklubben Ingstrup, som havde en ekstra spiller i form af et medlevende lokalpublikum på sidelinjen. Efter en hård fight med flot indsats fra samtlige spillere, vandt Østervrås damehold finalen med 3-0, og anfører Malene Daarbak kunne efterfølgende på hele holdets vegne modtage vandrepokalen.

ØVI’s damer ser nu frem til en velfortjent sommerpause fra fodbold efter MANGE kampe den sidste uges tid.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gode dameben haves hos ØVI fodbold' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER