Cirkus Dannebrog spillede for udsolgt “telt”

Cirkus Dannebrog spillede for udsolgt “telt”

9. juli 2011 - kl. 0:04 - af

Hele cirkusforestillingen startede, som det er sædvane, med at Sprechstallmeister Agnete Louise Enoch bød velkommen til musikere og artister, og allerede her kom den altid uheldige Totti Alexis og ville spille på trompet. Han blev høfligt afvist, men så let var det ikke at slippe af med ham.
Totti brød igen pludselig ind med trompetspil oppe fra publikumrækkerne, hvor han hev en “heldig” dame op til dans og gav derefter en dans af den lumre type.

Folk grinede og morede sig herligt over “pauseklovnen” Totti, som vi mødte mange gange i løbet af aftenen i alverdens indslag, bl.a. som med en musikbattle mod en rockguitarist, og i et forsøg på at sætte et bord med mad op, uden at elefanten Rambo stjal det, mens Totti vendte ryggen til, og så et indslag hvor han gav den som rocksanger.

Totti var mest den uheldige, uønskede og fjollede klovnetype, men han gav aldrig op. Han ville bare spille og underholde publikum.
Dannebrog bød også på en hel del andre artister, bl.a. Eddy Carello der bare kunne det der med bolde, ja han kunne faktisk spille på tromme med dem, mens han brugte både hænder og mund til at spille med.

Duo Serjo gav den også hele armen med deres håndstandsnumre. De lavede de mest utrolige opvisninger, som virkelig kræver muskler, balance og teknik, men de klarede det til fulde, og publikum var begejstrede.

Der var selvfølgelig også en masse tricks med og på dyr, det er trods alt cirkus!

Disse tricks stod Josephine Kaselowsky, Julia Tchakinova og Richter truppen for. Der blev både fremvist eksotiske dyr i en smuk dans, afghanske mynder og lamaer, som tilmed sprang over hinanden og Richter gruppen sprang så let som ingenting op på de store heste og lavede flotte gymnastiske øvelser fra ryggen af hestene Jimmy Enoch viste os alternative måder at bruge en cykel på, og disse må siges at have krævet masser af træning og en god kondition, og så var der ind imellem smukke dansende piger.

Duo Sifolinis opførte et “breath-taking” show. De startede med at løbe rundt inde i et hjul, men pludselig var den ene mand ovenpå hjulet, hvor han hoppede og stod på hænder. Publikum gispede og måbede, mens Duo Sifolinis fik det hele til at ligne en leg.

Alt i alt en meget vellykket, dygtig gennemført og meget morsom forestilling, som Cirkus Dannebrog kun kan være stolt af.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER