Duften og smagen af middelalder

Duften og smagen af middelalder

8. juli 2011 - kl. 16:58 - af

Duften og smagen af middelalderens mad er en stor og vigtig brik i det historiske spil på Voergaard.

I god tid inden årets Middelalderdage på Voergaard lægges der planer for, hvad køkkenets salgsflade skal byde på. De traditionelle retter pilles der sjældent ved, men det kan ske, og det kommer det til i år, hvor de stegte sild er taget af, og erstattet af en efterspurgt ret – vandgrød – den helt rigtige med rosiner, æbler og honningsmør.

En anden nyhed – noget anderledes og måske for mange ukendt ret bliver surkål, som tilbehør til pølser.

Suppe, kål og flæsk
En stor bestanddel af maden i 1533 var kål og flæsk, og det var sikkert langt fra så raffineret, som den vi kender i dag, og bestemt ikke så mager. Brød og kornprodukter indgik også som en fast ingrediens i de daglige måltider. Man levede af de ting, der blev dyrket på markerne og opdrættet i staldene.

Salgsfladen
Fra lørdag den 16. juli til og med søndag den 24. juli er der fuldt tryk på salgsfladen på Voergård, og der er en del salgssteder, som skal holdes i gang. Direkte fra køkkenet sælges der pølser, surkål, arme riddere, brød og pølsehorn. Der er salgssteder med suppe, vandgrød og salat. Rundt om på det store område er der frugtvogne. En bod sælger pandekager, og i boden med slik er der bolsjer, lakridsrod og kandis.

Kaffe
Vi har også to kroer – en ny og en gammel, som sælger øl, vin og saft, fortæller køkkenfolket. I Fremtiden – et salgsområde, som tilgodeser de gæster, der gerne stadig vil kunne købe nutidige madvare. Her kan der købes is, vand, sodavand og kage samt vigtigst af alt kaffe. Det lyder mærkeligt, at det skulle være nødvendigt, men når vi nærmer os kl. 15, så begynder abstinenserne at melde sig, og de besøgende efterspørger kaffe, fortæller Inge Merete Thomsen. Endelig skal nævnes, at Voergaards bestyrelse sælger is og kildevand.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Duften og smagen af middelalder' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger