Musikken holder ikke sommerferie
24. juni 2011 - kl. 12:37 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Netop hjemvendt fra Berlin, er Musikkorps Sæby atter i gang med sommermusikunderholdningen.
2. pinsedag var ”kirkemusikgruppen” således i Aalbæk og spille til udendørs Gudstjeneste og Sct. Hans aften blev der underholdt på Toften i Lyngså, af Musikkorps Sæby, til Borgerforeningens Sct. Hans arrangement. Her var hovedtaleren Peter Bandholm og efter en mindre koncert, blev der spillet til fællessangene: ”Midsommervisen”, ”Danmark nu blunder den lyse nat” og ”Jeg elsker de grønne lunde” og bedst som denne blev spillet dukkede solen frem og tørrede de våde paraplyer og var med til at give ekstra næring til det brændende bål og appetit til de lækre grillpølser.
Lørdag 25. juni spiller ”Ibsens Kapel” til sommerunderholdning på Sæby Torv.
Flagnedspilningen på Sæby Havn er allerede godt i gang, og Musikkorps Sæby stiller i år med hele 7 trompetister som på skift med 2 trompetister fra Sæbygarden, vil garantere en solid og stemningsfuld afslutning på dagen med fanfare, danske sange og ”Der er et yndigt land” . Flaget spilles ned hver aften præcis kl. 21 og sidste nedspilning er 14. august. Denne aften er en aften, lidt udover det sædvanlige. Aftenen starter med koncert af Musikkorps Sæby på Havnepromenaden kl. 20, og kl. 21 vil alle 9 trompetister, som har spillet i løbet af sommeren, placere sig på de forskellige bådebroer og på skift spille sin melodi, for til slut at mødes på ”podiet” og 3 stemmigt spille ”Der er et yndigt land”. Denne, årets sidste flagnedspilning og sidste ”promenadekoncert” , samler som oftest store skare af mennesker på havnen – 3.000 personer er ikke udsædvanlig.
8. juli er ”Ibsens Kapel” igen på banen med sejlende musik til Havnefesten i Sæby, og søndag d. 14. august er ”kapellet” garant for den rigtige stemning til Glade Sommerdage i Anlægget i Sæby.
Den 11. august spiller korpset sommerkoncert i Voerså v/åen og den 13. august går turen for Musikkorps Sæby til Strandby Havnefest .
Musikkorps Sæby starter sine ordinære torsdagsøvelser op igen den 4. august, så nogen egentlig sommerferie bliver der ikke i musikken. Men til gengæld, har vi musikere i korpset god lejlighed til at gøre en masse turister og lokale borger i godt humør med noget glad og inspirerende musik.
Vi i Musikkorps Sæby ønsker alle en rigtig god og musikalsk sommer.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Musikken holder ikke sommerferie' til en bekendt