Flotte gallakjoler og jakkesæt på Stidsholt
24. maj 2011 - kl. 11:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Som der efterhånden er ved at være tradition for på Stidsholt, Nordjyllands Idrætsefterskole, er der også i år blevet afholdt Galla aften.
Mandag d. 16 maj, var der således ”Galla på Slottet”, som det denne gang blev kaldt.
Alle skolens elever var denne aften for herrernes vedkommende iklædt jakkesæt med slips eller butterfly, og pigerne i utrolig flotte galla kjoler. Gennem lang tid har der været et galla-kjole valghold, hvor interesserede har kunne sy deres egen galla kjole under kyndig vejledning af skolens håndarbejdslærer Belinda Bodilsen.
Efter en fotoseance, hvor parrene blev fotograferet individuelt, blev der budt velkommen med drinks i skolens dagligstue. Herefter gik man parvis ad den røde løber til spisning, men først efter at være blevet præsenteret af hofmarskallen ved indgangen. Og det var denne aften ikke almindelige mennesker der trådte ind ad døren, men derimod baron von både det ene og det andet, samt en masse med kongelige titler.
Toastmasteren bød velkommen, og styrede aftenens talere på fin vis. Her var således en tale fra herrerne, der hyldede aftenens kvindelige deltagere.
Efter en overdådig middag der bød på intet mindre end 16 retter fra ”slottets” berømte køkkenchef, Klaus Kjærgaard, spændende lige fra fiskesymfoni til sommer krondyrbuk, var der lancier dans i riddersalen (hallen).
De sidste par måneder har eleverne øvet sig i at danse lancier under vejledning af Stinna Nørhave.
Aftenen sluttede af med kåring af aftenens par, aftenens lancier par, aftenens dame, aftenens gentleman samt bedste invitation.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flotte gallakjoler og jakkesæt på Stidsholt' til en bekendt