Stor succes med inspirations aftenen
23. maj 2011 - kl. 0:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Havekreds havde allieret sig med en lokal mad-ekvilibrist, nemlig Advokat Gert Gandrup, som den store inspirator til emnet spis dine blomster.
Alle der deltog i arrangementet blev sat i sving og der blev fremtryllet mange forskellige retter i løbet af aftenen.
Brændenældesuppe med et halvt kogt æg og små ristede bacon stykker.
Skovsyresauce med små stykker krydderurte dampede fiskefiler.
Stuvet skvalderkål og ramsløgsblade, dertil stegt laks omviklet med bacon.
Forårssalat m. asparges, rejer, mælkebøtteblade, tulipankronblade, skvalderkål, små syrenblomster og en dressing med ramsløg.
Salat med vandmelon, feta, mælkebøtteblade og broncefennikel.
Smilende æg med ramsløgs salt, radiser, bøgeblade og hyldeblomstvinaigrette.
Til salaterne var der røget dyrekølle og stegt dyreryg.
Hjemmebagt madbrød med timian, tomat og feta.
En helt fantastisk oplevelse at naturen og haven i den grad kan anvendes i køkkenet og at retterne på det nærmest opnåede gastronomiske højder.
SÆBY HAVEKREDS er på banen igen på lørdag d. 28. maj kl. 10-13. Hvor de på Sæby Torv opsætter en lille bod, hvor de sælger overskudsplanter til en god pris.
Og hvor de håber på at bytte en god havesnak med en masse mennesker.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor succes med inspirations aftenen' til en bekendt