For 108.878.00 kroners cykeltramp i regnvejr

For 108.878.00 kroners cykeltramp i regnvejr

18. maj 2011 - kl. 0:28 - af

Hvert forår er der cykelsponsorløb i Lyngså, og det er med garanti en god gevinst for Lyngså Boldklub.

De aktive ryttere skal selv finde deres sponsorer, og hvert år gøres der et forbilledligt arbejde fra de aktive i klubben, der dyrker idræt, og flere af dem stiller også op i cykelløbet.

Hold nu godt fast……… 108.878,65 kroner blev det til lørdag 14. maj.
Det var et beløb der skæppede godt i den slunkne klubkasse.

En cykel med 3 personer, 2 tandemer og solocykler var med i løbet. I alt 20 personer deltog og kørte i løbet af en time tilsammen 416 km.

Tandemparret Ole Hansen og Jens Poulsen kørte i alt 32.442 – kroner sammen for 31 km. Ib Thomsen kørte 19.475 – for 20,1 km.

Flest km kørte Heinrich Svendsen. Det blev til 34, og Jesper Sørensen kørte 32 km.

Løbet var i år blevet flyttet til Kulturhuset Værestedet med start og mål. Her var der opstillet ekstra telt til salg af fadøl, sodavand og grillpølser. I teltet hyggede de fleste publikummer sig, alt imens ”cykelrytterne” måtte døje kvaler med både modvind og regnvejr. Ingen, der deltog i løbet, var tørre bag efter. Selv om regnen holdt op i løbet af en halv times tid, så var der masser af pytter på vejen, der gav strint på brystkasse og bagdel, men alle tog det i stiv arm. En enkelt skred en tur i grøften, men ellers ingen uheld undervejs.

Cykelfesten fortsatte om aftenen på Værestedet med grillstegt pattegris og levende musik leveret af James Kousholt.

Tekst og fotos Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'For 108.878.00 kroners cykeltramp i regnvejr' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger