Spar Nord: Super tilbud på billån

Spar Nord: Super tilbud på billån

12. maj 2011 - kl. 13:41 - af

Salget af nye personbiler i Danmark nåede i marts det højeste niveau i 12 år med over 16.000 nyindregistrerede biler. Bilfeberen raser, og i forlængelse heraf sænker Spar Nord nu prisen på billån til en ÅOP* på 6,51 procent ved køb af en fabriksny bil. Lånet er dermed blandt de billigste af sin slags i Danmark.

Spar Nord søsætter nu et nyt billån under navnet ”Køreglæde”, der frem til 31. august 2011 gør det markant billigere at låne penge til køb af en fabriksny bil. Tilbuddet kommer i forlængelse af den voldsomme købelyst, der lige nu præger bilmarkedet og resulterer i det højeste antal nyindregistrerede biler sider 1999.

Med en ÅOP* (årlige omkostninger i procent) på 6,51 procent er Køreglæde ifølge en sammenligning på Mybanker.dk blandt de billigste måder at finansiere købet af en fabriksny bil på.

Tiltrækker kunder

Ifølge direktør i Spar Nords afdeling for forretningsudvikling Ole Søholm er tilbuddet på billån en del af Spar Nords løbende indsats for at fastholde tilstrømningen af kunder til banken.

– Interessen for at købe ny bil er større, end den har været længe, og det marked appellerer vi nu til på en meget kontant og letforståelig måde, siger Ole Søholm.

Ole Søholm oplyser videre, at det nye billån Køreglæde kun gælder ved køb af fabriksnye biler og kun i perioden frem til 31. august 2011.

Inviterer til ”Store Bildag”

Ud over tilbudskampagnen på lån til fabriksnye biler er Spar Nord også i fuld gang med at invitere kunder og andre interesserede til to stort anlagte ”bildage” på henholdsvis Jyllandsringen 4. juni og Sjællandsringen 11. juni. Her stiller en række af de største bilmærker biler til rådighed til prøvekørsel, mens racerkørerne John Nielsen og Jason Watt byder på hurtigkørsel og foredrag om sikkerhed.

Spar Nord forventer op mod 8.000 deltagere på de to bildage. Og selv om dagene mest af alt handler om at se og teste de nyeste biler og udstyr, så lægger Ole Søholm ikke skjul på, at banken også vil bruge dagene til at gøre opmærksom på sig selv.

– I sidste ende gør vi naturligvis også det her, fordi vi gerne vil gøre reklame for Spar Nord og fortælle om, hvorfor vi er en attraktiv bank for bilejere og folk i almindelighed. Men uanset er der lagt i ovnen til en stor bil-oplevelse for alle, som deltager, siger Ole Søholm.

Om Spar Nord

Med 280.000 kunder og cirka 1.500 medarbejdere er Spar Nord Koncernen blandt de største banker i Danmark. Siden 2002 har Spar Nord åbnet 18 nye lokale banker og tilkøbt ni filialer fra andre pengeinstitutter, og i dag har Spar Nord i alt 69 lokale banker fordelt over hele landet. Spar Nord ejes af mere end 110.000 aktionærer.

For yderligere oplysninger se: www.sparnord.dk

* Beregningen af ÅOP er baseret på et 7-årigt lån med en hovedstol på 200.000 kroner og en variabel rente på 4,95 procent samt stiftelsesomkostninger på 9.000 kroner. Øvrige betingelser findes på www.sparnord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spar Nord: Super tilbud på billån ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger