Nordjyske sygehuse kvalitetsgodkendt

Nordjyske sygehuse kvalitetsgodkendt

23. april 2011 - kl. 6:22 - af

Patienterne er i gode hænder hos personalet i psykiatri og på samtlige sygehuse i Nordjylland. Hele regionen har opnået fuld godkendelse i Den Danske Kvalitetsmodel.

Patienter er sikret gode patientforløb og patientsikkerhed i Nordjylland. Som de første i Danmark har samtlige sygehuse og Psykiatrien i Region Nordjylland opnået fuld akkreditering og det vil sige godkendelse i forhold til kvalitetsstandarder i Den Danske Kvalitetsmodel.

Det omfatter følgende sygehuse: Aalborg Sygehus – som det første universitetshospital i Danmark, Sygehus Himmerland, Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors samt de psykiatriske sygehuse.

Godkendelsen fra et uvildigt nævn under Sundhedsstyrelsen, Akkrediteringsnævnet, var forventet efter en succesrig implementering og meget grundig gennemgang fra eksterne konsulenter i efteråret 2010.

– Gennemførelsen af Den Danske Kvalitetsmodel er en pragtpræstation og styrker det nordjyske sundhedsvæsen. Det er os, der har haft kortest tid til implementering overhovedet, og alligevel har vi haft en god proces, som betyder, at vi har styr på ting, som vi ikke tidligere havde styr på, siger Jens Winther Jensen.

Udover den fulde godkendelse har alle sygehuse fået bemærkninger, hvor de eksterne konsulenter har påpeget udviklingsområder. Det vil givet ske på de fleste sygehuse i Danmark, da kvalitetsmodellen netop handler om gensidig læring. Flere bemærkninger var kendt af sygehusene allerede i efteråret, så der har siden været fulgt op flere steder.

Også de tre nu nedlagte sektorer Ortopædkirurgien, Anæstesien og Graviditet og Fødsel opnåede fuld akkreditering.

Ny kultur har betydning for patientsikkerhed

Ledende overlæge i Region Nordjylland og professor i kvalitetsudvikling, Jan Mainz, mener, at kvalitetsmodellen i praksis har vist, at der er store gevinster at hente i forhold til medicinering og hygiejnespørgsmål, diagnosticering og rehabilitering:

– Kvalitetsarbejdet i Region Nordjylland ligger på et højt niveau og er et højt prioriteret område i regionen. Psykiatri og sygehuse lever fuldt ud op til kravene i Den Danske Kvalitetsmodel, siger Jan Mainz.

– I forlængelse af arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel skal vi fastholde og udvikle den høje kvalitet og gøre patientforløbene endnu bedre. Vi har fået en helt ny kultur, som sikrer os, at der arbejdes efter nationale og vidensbaseret retningslinjer. Vi sikrer, at den enkelte medarbejder har kendskab til retningslinjerne og arbejder efter dem. Vi følger op og handler, såfremt vi identificerer kvalitetsbrister, siger Jan Mainz.

Den Danske Kvalitetsmodel har indført 104 standarder for god behandling lige fra behandlingsplaner, dokumentation af infektioner og indhentet informeret samtykke fra patienter til sikring af, at patienter har en kontaktperson. Modellen har primært handlet om at få nedskrevet og systematiseret alle de ting, som personalet i forvejen ved og udfører.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyske sygehuse kvalitetsgodkendt ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER