
Beebob Hairstudio har skiftet navn og fået ny ejer
22. april 2011 - kl. 0:20 - af Henrik Christensen
Beebob Hairstudio hedder nu Krystalsalonen. Det er den 26-årige Henriette Kjær Nielsen fra Sæby, der har overtaget Beebob efter den tidliger ejer Jonna Ørslev Andersen.
Henriette blev kontaktet af Jonna for godt en måned siden, og for 14 dage siden blev papirene skrevet under.
Henriette startede som frisør i 2001, og har siden fået en solid erfaring inden for faget. Hun blev udlært ved Salon Hårmix, og siden da har vejen ført hende lokalt rundt fra Frederikshavn, Østervrå og til Sæby. Henriette har bla. også været 4 år hos Team Rønnow.
Nu prøver hun så kræfterne af som selvstændig erhvervsdrivende.
“Jeg vil gerne lave en fleksibel salon med focus på miljøet, derfor har jeg valgt at tage produkter ind som bl.a. Kevin Murphy.
Man kan bestille tid på nettet, og skulle tiderne ikke passe, kan man ringe ned i salonen og få tider uden for åbningstiden.
Salon åbner allerede på lørdag, så der er da begyndt at komme lidt sommerfugle i maven”, slutter Henriette.
Der vil blive holdt reception den 7. maj kl. 13.00.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Beebob Hairstudio har skiftet navn og fået ny ejer' til en bekendt