Supertur til ligakamp i Aalborg…..

Supertur til ligakamp i Aalborg…..

17. april 2011 - kl. 0:22 - af

50 ungdomsspillere og ledere fra ØVI til superligakampen AaB – Horsens.

ØVI’s fodboldafdeling var så heldige at råde over 50 stk. billetter til superliga kampen på AaB stadion mellem AAB og Horsens. I første omgang valgte vi at tilbyde billetterne til vores pigespillere, og så fylde op med spillere fra U8, U9, U10 og U12 – U11 drengene havde nemlig allerede været på station og spille i forbindelse med Small Stars, fortæller ØVI’s ungdomsudvalg.

50 billetter lyder måske af meget, men de blev lynhurtigt revet væk, fortæller Peter Laursen fra ØVI, der var meget stor tilslutning til arrangementet, og alle ønskede at bidrage med opbakning til AaB´s ”optur”.

Nordjyske Bank deltog til fællesskabet ved at sponsere en stor bus fra Hørby Turistbusser, så søndag middag var vi alle 50 bænket i bussen. De sidste optællinger blev gjort – jo, vi var der alle – ikke en af de tilmeldte udeblev, meget fin opbakning. Solen strålede, og vi begav os på vej til stadion med højt humør og store forventninger. Tiden i bussen blev bl.a. brugt på at øve: Hvordan er det nu, man hepper? Anført af Martin Berg Nielsen i bussens mikrofon, blev vi hurtigt bekendt med de forskellige udtryksmetoder.

Vi ankom til stadion og fandt vores sidepladser på Faxe Kondi Tribunen en time før kampstart. Snart kom AC Horsens spillerne på banen og startede deres opvarmning. Vi sad alle lige bag målet, som de forsøgte at ramme… Det gik ikke særligt godt, så boldene fløj om øerne på os.  Heldigvis blev ingen af os ramt, og vi kunne ikke lade være med at fryde os over deres manglende træfsikkerhed – det kunne da vist ikke gå helt galt for AaB!?

Kampen blev fløjtet i gang. AaB lagde hårdt ud og pressede fra start AC Horsens. Vi heppede, det bedste vi havde lært (i bussen), og AaB kom da også tæt på i 1. halvleg med to skud på overliggeren, men ind ville bolden ikke. AC Horsens havde et par mindre forsøg. Stillingen ved halvleg var fortsat 0-0.

I pausen måtte vi i den lange kø for slik og sodavand, meget velfortjent og nødvendigt for at smøre vore stemmebånd. Kampen kom i gang igen. Alle os fra ØVI, var klar igen og forsøgte at heppe AaB´s spillere rigtigt i gang. Desværre lykkes det ikke rigtigt og trods en del målchancer endte kampen med 0-0.

Det var en skam, trods ØVI´s store indsats, startede AaB’s optur altså ikke lige denne søndag.  Stemningen i bussen på vej tilbage var dog stadig høj, og vi var tilbage ved hallen sidst på dagen efter en meget vellykket tur, slutter Peter Laursen.

ØVI deltager i AaB-talent samarbejdet, som bl.a. også omfatter invitation til et udvalgte kampe på AaB Stadion. Læs mere på www.aabtalent.dk/

Sponsor: Nordjyske Bank betalte bussen!

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Supertur til ligakamp i Aalborg.....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER