Computerkrig i påsken – WUESO-LAN starter op i byen

Computerkrig i påsken – WUESO-LAN starter op i byen

11. april 2011 - kl. 11:50 - af

En række computerinteresserede unge mennesker har i en længere periode pønset på at sætte noget stort op i Voerså. De unge mennesker er nu nået så langt, at der bliver, den helt store computerkrig i Voersåhallen i påsken.

En af de unge initiativtagere, René Lindberg, siger.

– Inden vi er kommet i gang og uden at have snakket med andre end os selv, er det allerede rygtedes i forvejen. På nuværende tidspunkt har vi 46 tilmeldelser, og vi har kun plads til 100, så det er først til mølle,  der gælder her.

– Vi starter op i hallen onsdagen før Skærtorsdag kl. 19.00, og så fortsætter vi uafbrudt indtil Langfredag klokken 12.00. Det koster kr. 150 – pr. person for deltagelsen, men så er det også med morgenmad. Frisk og dejligt kold vand skal der også til, så Voerså Vandværk har sponseret en hel palle med frisk vand tappet på flasker.

– Præmier skal der også til. En del har vi fået sponseret, men nogle har vi selv måtte betale af egen lomme, men der er omkring 20 flotte præmier at spille om. Selve spillet er en form for krigsspil, og her bliver alle computerne koblet sammen, så vi alle sammen kan spille mod hinanden. Hvad det nærmere går ud på, og hvilken taktik der skal bruges, er op til den enkelte selv at finde ud af. Alle medbringer selvfølgelig sit eget udstyr.

– Hvis der skulle blive et overskud ud af dette her, satser vi på igen til efteråret at afvikle et lignende arrangement, og så gør vi opmærksom på, at der ikke er nogen aldersgrænse, og det betyder heller ikke noget, om man er han- eller hunkøn. Lige foreløbig ligger tilmeldingerne for alder mellem 12 og 30 år, slutter René Lindberg.

Tilmelding skal ske på www.wulan.dk

Tekst Sandra Buus

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Computerkrig i påsken - WUESO-LAN starter op i byen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger