Forårsshow hos Frank’s på Havnen blev en succes

Forårsshow hos Frank’s på Havnen blev en succes

31. marts 2011 - kl. 2:16 - af

Et overflødighedshorn af mode blev vist frem ved forårsshow på Havnen i Sæby. Ikke mindre end 23 butikker havde sat hinanden stævne onsdag aften, og der blev vist alt fra tøj, sko og negle til hår, briller og blomster.
Til at binde alt dette sammen, var valget endnu engang faldt på et af byens kendte ansigter, Hans Ole Kalhøj, der med en skål eller to til tilhørene undervejs fik fortalt om alt det, der blev vist frem i dagens anledning.
I pausen blev gæsterne underholdt af tidens mest populære motionsform for kvinder, ZUMBA, fremført af Sæby Firmaidræt.
Aftenens toastmaster, Hans Ole Kalhøj fik også lov til at være ”lykkens gudine”, og fik ved den lejlighed delt gaver ud fra byens butikker i en lind strøm til de mange tilhørere.
De ialt 232 gæster, heraf 229 kvinder fik en smagsprøve på moden anno 2011 efter at have indtaget en dejlig Nordjysk menu, sammensat af restaurant Frank’s i Sæby. Efter næsten 4 timers underholdning og show kunne gæsterne ikke længere nå hjem til aftenens afsnit af ”Paradise”, om det så var godt eller skidt, skal vi lade være usagt, men stor tilfredshed med arrangementet og en hyggelig stemning i den stor restaurant på Havnen, det blev konklusionen på aftenens arrangement hos restaurant Frank’s i Sæby. Derfor er der også allerede nu sat dato på et lignende arrangement i oktober måned, så hold øje med avisen hvis du ikke nåede at få billet denne gang.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forårsshow hos Frank's på Havnen blev en succes ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger