SKJOLD for sjov – Standerhejsning for de yngste
29. marts 2011 - kl. 11:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Søndag var der fodboldstart for de yngste i SKJOLD. Omkring 100 piger og drenge havde taget mor og far med ved hånden og snøret støvlerne til fodboldstarten.
Det var en rigtig dejlig søndag formiddag med høj solskin og masser af glade børn, siger Asger Mortensen, formand i SKJOLD. Vores tradition med at holde standerhejsningen søndag formiddag, hvor børnene er udhvilede og klar til fodbold og leg, er en rigtig god ide. Alle er i godt humør og har god tid og der er en rigtig hyggelig stemning.
Sidste år startede vi et nyt set-up for de yngste på fire og fem år, hvor børnene skal have mor eller far med i de øvelser og lege vi laver. Ikke kun kan, men skal. Det var lige i øjet. Der er ikke noget børnene hellere vil end have mor, far eller bedsteforældre helt for sig selv i en time, kun med leg og sjov. Børnene får på denne måde en tryg indgang til det at spille fodbold, når der er en voksen de kender lige ved hånden. SKJOLD for sjov kalder vi det. Og det foregår også søndag formiddag fremover kl. 11,00. Lige så udhvilede som i søndags og ingen stres med at hente børn efter job og ile til fodbold. Søndag formiddag er SKJOLD for sjov sammen med mor eller far.
OK-Trafik Center Syd v/Thomas Rugholm, havde sponsoret flotte drikkedunke til alle børnene og efter et par røde pølser til børnene i klubhuset takkede vi af og på gensyn.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SKJOLD for sjov - Standerhejsning for de yngste' til en bekendt