Ordet er frit: Fejlslagen fordelingspolitik!

21. marts 2011 - kl. 12:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

SaebyAvis.dk har modtaget nedenstående indlæg fra Bestyrelsesformand Bjarne Walentin, Frederikshavn Boligforening.
Domstolsstyrelsens nye tal for udsættelser i 2010 viser igen en stigning, der er tale om en stigning fra 1832 udsættelser i 2002 til nu 4382.

Denne stigning skal brydes, det er alle enige om, men der er langt fra tanke til handling.

Socialministeren, siger at kommunerne har redskaberne og midlerne til at løse opgaven.

Regeringen strammer økonomien i kommunerne, så hver eneste dag er en stor prioritering, skal kommunerne yde hjælp til pensionisterne, skal der lukkes daginstitutioner eller folkeskoler, skal der nedskærer på sundhedsvæsnet, eller skal der gøre en seriøs indsats for at nedsætte antallet af udsættelser. Mange af de udsættelser der sker, er familier med børn, hvor indkomsten er lav, hvor indkomsten udelukkende er sociale ydelser, eller en understøttelse, hvor modtageren efter 2 år går over til sociale ydelser, på den måde vil mange af de familier der er ramt af arbejdsløshed, meget hurtig miste deres økonomiske evne til betale udgifterne.

Mange vil være nødsaget til at vurdere om de skal betale husleje eller børnene skal gå mætte i seng og bare deltage i de mest nødvendige arrangementer i skoler eller dag institutioner, arrangementer som i mange tilfælde koster et beløb, ikke altid stor, men 20 kr. er mange penge for dem der ikke har dem.

Der vil naturligvis være en gruppe der bevist ikke ønsker at betale deres husleje, og bevist fravælger, det er ikke dem der skal hjælpes, men den gruppe der bliver større og større, lavindkomst grupperne og borgere uden indkomst.

Der er ingen stemmer i at hjælpe de familier der udsættes, det drejer sig jo kun om 4382, familier. Men det lyder fint i medierne at det er et indsat område, og det er en ulykkelig situation for de personer der kommer i situationen, og at nu sker der noget, nu kommer kommunerne på banen, det er en opgave der skal løses, men hidtil er det ikke lykkes at bryde stigningen af udsættelser.

Vi kan som velfærdssamfund ikke være det bekendt, mange almene boligorganisationer gør en stor indsats for at hjælpe den gruppe af borgere der er i risikozonen for at blive sat på gaden.

Socialministeren siger at stigningen skal stoppes, kommunerne skal tidligere på banen, men virkeligheden er anderledes.

Det er Danmarks Almene Boliger der gør forskellen, vi tager ansvar for hinanden, sætter tiltag i gang for at bremse stigningen af udsættelser.

Flere boligorganisationer har ansat en socialmedarbejder, flere boligorganisationer overvejer at ansætte, eller frigive medarbejder til at rådgive beboer der kommer i en situation, der kan ende med en udsættelse. En opgave der bør ligge i den kommunale forvaltning.

Danmarks Almene Boliger, vedstår sit sociale ansvar, og gør på mange områder en stort socialt indsats, i vores boligområder. Men det er ikke og må aldrig blive en erstatning for kommunernes og statens forpligtigelser, det drejer sig om årsagen til den store stigning af udsættelsessager, det er fordelingspolitik, vi burde ikke se den store stigning i en periode hvor alle borgerlige partier bifaldt de store værdistigninger, store skattelettelser. Her er fordelingspolitikken skæv, skat, afgifter, bankpakker, udgifter til daginstitutioner, m.m. er steget tilsvarende, og her betyder en stigning på 100 kr. betydelig mere for lavindkomstgrupperne end de højest lønnede og samtidig den gruppe der har fået de største skattelettelser.

Og det er vel ikke solidaritet at lavindkomsterne skal være med til at finansierer skattelettelser for de højtlønnede.

Det er nu Alle taler om Solidaritet, og at vi alle skal yde en indsats for at få samfundet i omdrejninger igen. Men hvor var solidariteten da skattelettelserne blev givet.

Lad os nu få knækket kurven med udsættelser, og vise at vi også vil gøre en indsat for de svage og udsatte i samfundet, selv i nedgangstider, det er her vores velfærdssamfund skal bestå sin prøve, det er her vi kan måle styrken, det er her vi kan vise at det Danske samfunds værdier, vi tage hånd om hinanden og især de svage i vores samfund.