Nytter det med en lokal på Christiansborg?

Nytter det med en lokal på Christiansborg?

17. marts 2011 - kl. 12:41 - af

Tirsdag den 15. marts afholdte Venstre i Sæby og Frederikshavn kredsen foredrag om betydningen af en lokal politiker på Christiansborg. 40 personer dukkede op til det indsigtsfulde arrangement på Havnebo i Sæby.

Tidligere MF for Venstre i Sæbykredsen, Bodil Thrane, fortalte åbent om hvordan hun i sin tid blev valgt ind i Folketinget, hendes mening om den politik som Venstre fører for øjeblikket og betydningen af, at der er et lokalt Venstremedlem i Folketinget, således at regeringen er lydhør overfor de udfordringer, vi står over for i den nordligste del af Danmark. ”Meget politik føres bag lukkede døre, og hvis der ikke er nogle bag dørene, der ved hvad der sker i vores område, så bliver der ikke taget hensyn til det” udtalte Bodil Thrane.
Så svaret på om det nytter med en lokal på Christiansborg er et rungende ”Ja”. Bodil Thrane opfordrede kraftigt til at bakke op om Anders Broholm, der er venstres lokale kandidat i Sæby og resten af Frederikshavn kredsen.

Anders Broholm, gav også sit bud på, hvordan han kan være det bindeled mellem Østvendsyssel og Christiansborg, der er brug for. ”Det er vigtigt at vi tager ansvar for vores eget område, og sikrer at der skaffes uddannelse og jobmulighed til området. Lokalt er vi nødt til at arbejde hårdt og på Christiansborg er vi nødt til at sikre, at der gives mulighed for at vi i Østvendsyssel kan arbejde hårdt”. Anders Broholm er født og opvokset på landet mellem Understed og Gærum, og har siddet i regionsrådet og er nu gruppeformand og sundhedsudvalgsformand i Frederikshavn Kommune.

På aftenen blev også landbrugets position i Danmark diskuteret og der var bred opbakning til, at det fortsat skal være muligt at drive landbrug i Danmark. ”Miljøet og dyrevelfærden får det ikke bedre af, at vi gør det umuligt at drive landbrug i Danmark, således hele produktionen flytter til Østeuropa. Det skader både økonomien og miljøet!” sagde Anders Broholm.

Konklusion på aftenen blev, at den bedste måde at sikre en lokal på Christiansborg er at stemme personligt på Anders Broholm ved det kommende folketingsvalg.

En kommentar til “Nytter det med en lokal på Christiansborg?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Nytter det med en lokal på Christiansborg?”

  • Finn Jakobsen

    Endelig har vi i lokalområdet med Anders Broholm mulighed for at få en ung politiker i folketinget – og så har han samtidig mere politisk erfaring end de fleste fra både regionsråd og byråd!

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nytter det med en lokal på Christiansborg?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger