
Nyt design på Forsyningens drikkedunke
17. marts 2011 - kl. 10:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sidste år lavede Forsyningen en stor konkurrence for at få et nyt design på den velkendte drikkedunk. Det blev så stor en succes, at vi har valgt at lave konkurrencen igen i år. Vinderen er nu fundet, og den nye dunk er designet af en elev i 3. Klasse.
Den bliver afsløret tirsdag den 22. marts kl. 9.00
Konkurrence
Børn fra 0. – 3. klasse fra hele kommunen har deltaget i konkurrencen om at designe årets drikkedunk. 14 skoleklasser har sendt mange rigtig gode forslag.
Vi har valgt at afsløre dunken på Verdens Vanddag, som hvert år er den 22. marts. Indtil videre er det en hemmelighed, hvem der har designet vores nye dunk. Vinderen får 1000 kr. til klassekassen og æren ved at mange børn i Frederikshavn har en drikkedunk med tegningen på.
Rent vand – kommer fra hanen
I en del år har Frederikshavn Vand A/S delt drikkedunke ud til bl.a. skolebørn og borgere i kommunen. ”Rent vand – kommer fra hanen” hedder kampagnen.
Når vinderen i år er afsløret, starter uddelingen af drikkedunke på de øvrige skoler i kommunen.
Vi deler drikkedunkene ud, fordi vi gerne vil, at både børn og voksne lærer, at vand fra hanen er den billigste og sundeste måde at slukke tørsten på. Og at vand fra hanen stadig er det reneste og mest friske vand at drikke. Derudover vil vi selvfølgelig også gerne gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er at passe på vores livsvigtige drikkevand – nemlig det danske grundvand!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nyt design på Forsyningens drikkedunke ' til en bekendt