Frodige damer indtager byggefirma

Frodige damer indtager byggefirma

5. marts 2011 - kl. 10:12 - af

Vi bringer en servicemeddelelse, som formentlig vil interessere mange mænd: Søndag 13. marts fyldes byggefirmaet IKONs ustilling på Gl. Aalborgvej i Sæby med frodige kvinder. IKON A/S holder åbent hus og fernisering fra kl. 10-16. Det er søstrene Rikke og Lotte Heile, som de kommende måneder viser lidt af deres kunst frem mellem de udstillede køkken-, bade- og garderobemiljøer hos IKON A/S.

– Jeg viser blandt andet nogle af mine billeder med store damer. De passer godt til min søsters stentøjsfigurer med frodige damer, fortæller Rikke Heile.

Hvorfor kan du godt lide at male store damer?

– Det er dejligt livsbekræftende at male kvinder, hvor man kan se, at de har været igennem fødsler og andre ting i livet, mener Rikke Heile.

IKON har gjort det til en tradition at have lokale udstillere i butikken. Forretningen samarbejder med SæbyKunstnerne, som er en sammenslutning af billedkunstnere og kunsthåndværkere bosiddende i og omkring Sæby.

– Vi glæder os selvfølgelig også til at få en god byggesnak, når vi holder åbent hus. Det spiller ingen rolle, om folk ønsker at bygge et helt nyt hus, eller de ”bare” skal have et nyt køkken. Vi klarer det hele, lover Carsten Nielsen, medindehaver af IKON A/S.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frodige damer indtager byggefirma ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger