Generalforsamling uden beretning

Generalforsamling uden beretning

3. marts 2011 - kl. 0:31 - af

Lokalhistorisk Forening for Voerså og Omegn har afholdt generalforsamling på Voerså Museum med 14 fremmødte medlemmer.

Aftenens dirigent var Erik Olsen, Sæby, og første punkt var formand Elgård Jørgensens beretning.

Formanden havde ingen beretning og undskyldte sig med, at han havde været syg og sengeliggende i en uge, og første dag han var oppegående, var dagen hvor generalforsamlingen skulle afholdes.

Til formandens forsvar skal også nævnes, at han i en længere periode har haft store problemer med helbredet. Derfor konstaterede dirigent Erik Olsen, at medlemmerne måtte have beretningen til gode, og den vil på et senere tidspunkt blive fremlagt på museet.

Kassereren Keatty Sørensen oplæste regnskabet, der viste et underskud på 1.483 – kroner. Trods et årligt tilskud fra Frederikshavn Kommune på 6.000 – kroner, dækker det ikke til varmeregningen, der er en voldsom belastning på omkring 14.000 – kroner årligt, for den lille forening.

Kassebeholdningen var ved årets slutning 84 – kroner, mens der var et indestående i Dronninglund Sparekasse på 657 – kroner.

En særskilt bogkonto på 18.511 – kroner kan der ikke røres ved. Disse penge er øremærkede til en eventuel ny lokalhistorisk bog. Foreningen har i 2009 udgivet den første bog om lokalområdet, og pengene på bogkontoen er kommet ind ved salg af disse bøger samt diverse former for sponsorater fra både firmaer og private. Sidste år blev der solgt bøger for 5.350 – kroner.

Bestyrelsesmedlemmerne Doris Nielsen og Keatty Sørensen blev genvalgt. Det samme gjorde suppleanten Helen Langeland. Revisor Tage Nielsen blev genvalgt, og Margaret Hollstein træder i stedet ind som revisor for Margrethe Albertsen, der er flyttet fra byen.

Under eventuelt var den store varmeregning til debat. Et lokalt VVS firma har lovet en del gratis hjælp, samtidig med at to af medlemmerne til foråret vil gå isoleringerne af rør og på loftet igennem.

Der kom også et forslag til bestyrelsen, om at nogle foredrag ikke absolut behøvede at være om aftenen. Mange ældre mennesker vil gerne, der er lyst, når de skal ud af huset om vinteren. Forslaget lovede bestyrelsen at se velvilligt på.

Det lille Voerså Museum ejes af Sæby Museum.

Tekst og fotos Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Generalforsamling uden beretning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger