
Nybegyndere og seniorer på nettet
26. februar 2011 - kl. 2:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Ældresagen og Sæby Bibliotek tilbyder introduktioner til internettet i bibliotekets lokaler.
Internettet er fyldt med mange ting, og det kan være svært at finde rundt i det alt sammen. Sæby Bibliotek og Ældre Sagens lokalafdeling tilbyder hjælp til at komme i gang. Deltagerne kan vælge enten en formiddag eller en eftermiddag – tirsdag den 8. marts eller onsdag den 9. marts – til gratis internet introduktioner.
I løbet af knapt tre timer vil vi vise deltagerne, hvordan de kan færdes på nettet og finde de forskellige informationer, de har brug for, lover arrangørerne. Der vil også blive lejlighed til at kigge på mange af de selvbetjente løsninger, vi dagligt bliver præsenteret for.
Eneste betingelse for at deltage i kurset er, at man skal være i aldersgruppen seniorer eller nybegynder på nettet.
Tilmelding sker efter først til mølle princippet på tlf. 9845 9300 fra tirsdag den 22.februar.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nybegyndere og seniorer på nettet' til en bekendt