
Flere “farlige” hunde skal forbydes i Danmark
25. februar 2011 - kl. 19:08 - af Henrik Christensen
Hundeloven har været gældende siden sommeren 2010, hvor der blev indført et forbud mod besiddelse og avl af 13 hunderacer samt blandinger.
Planen er at hundeloven skal evalueres efter 3 år, hvor det bl.a. skal diskuteres, hvilke racer den skal omfatte.
I den forbindelse blev det bestemt, at der skulle udarbejdes en observationsliste med de hunderacer, der skal holdes ekstra øje med. Efter den 3-årig periode skal der så tages stilling til, om nogen af disse racer ligeledes skal omfattes af forbuddet.
Listen over de nye hunde der skal observeres
Justitsministeriet har i denne måned sendt brev til Rigspolitiet samt øvrige myndigheder og organisationer indeholdende observationslisten, med følgende 12 hunderacer:
- Anatolsk hyrdehund
- Bullmastiff
- Cane corso italiano
- Cao fila de sao Miguel
- Dogo canario
- Iberisk dogge
- Maremma
- Mastin espanol
- Mastino napoletano
- Polski owczarek podhalanski
- Rottweiler
- Staffordshire bull terrier
Det oplyses ligeledes, at listen kan udvides yderligere, hvis der viser sig behov for dette.
Efterfølgende evaluering af hundeloven
Evalueringsperioden løber frem til d. 1. juli 2013. I den periode vil der løbende blive holdt ekstra øje med antallet af sager, der vedrører hunderacerne på listen.
Læs mere om hundeloven og de gener den medfører på www.hundenyheder.dk
Kilde: hundenyheder.dk
Klik her for at læse Partiet Fokus’ holdning til hundeloven og observationslisten.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
til en bekendt