Lyngså-dreng deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2011

Lyngså-dreng deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2011

22. februar 2011 - kl. 1:42 - af

Når Dansk Melodi Grand Prix på lørdag den 26. februar 2011 løber af staben er det med deltagelse af Lyngså-drengen Mark Chemnitz Laustsen. Mark deltager sammen med sin gruppe Le Freak med melodi nr. 4 ” 25 hours a day”.
Marks musikalske karriere tog sin begyndelse med undervisning i trombone på Sæby Musikskole. Som 12-årig blev han medlem af Sæbygarden og senere Sæby Big Band. Mark er konservatorieuddannet musiker og bor nu i Århus sammen med sin kæreste Ditte Marie, som også er medlem og forsanger i gruppen Le Freak.

Le Freak stiller op med 25 HOURS A DAY – en sang der ud fra de bedste discotraditioner, er skræddersyet til at sætte festen i gang! Sangen er skrevet og komponeret af Erik Bernholm, Henrik Sethsson og Thomas G:son, som også stod bag sidste års vinder “In a moment like this”

Som professionelt discoband er Le Freak vant til at sende et festfyrværkeri af energi ud over scenekanten! Bandet har ca. 16 år på bagen og har i løbet af disse år oplevet lidt af hvert – bl.a. spillet support for Anastacia, til afterparty for Madonna og Rolling Stones og tilmed været kåret som årets livenavn på Danmarks Smukkeste Festival, “Smukfest”, i Skanderborg. Og så har de fået ca. 20.000 feststemte publikummer ved Rytmehansscenen til at danse deres discodans! Bandet har også haft nogle mere obskure oplevelser: De er blevet stoppet midt i deres lydprøve af selveste Rolling Stones og har startet en koncert med to medlemmer låst inde i baglokalet!

Normalt fortolker Le Freak de store discoklassikere fra 70’erne, men orkestret er ikke i tvivl om, at de også med dette nye nummer, 25 HOURS A DAY, kan få stemningen helt op på kogepunktet i Ballerup Super Arena den 26. Februar.

“Vores evige mission er at give folk en enestående liveoplevelse og at få folk til at “freak’ out” til musikken, og det mål får vi ingen problemer med at nå med sangen ”25 Hours A Day”. Det bliver fantastisk at se hele Danmark feste med” siger Le Freak, som består af Ditte Marie Agergaard Kristensen (sang), Mark Chemnitz (sang/keyboard), Holger Olund Andersen (guitar), Jesper Andersen (trommer),Nikolaj Pindstrup Perez (bas) og Lasse Lauridsen(keyboard/saxofon/sang).

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lyngså-dreng deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2011' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER