
Rejsegilde på Senhjerne Skadecenter Nord
19. februar 2011 - kl. 12:28 - af Henrik Christensen
Frederikshavn Boligforening opførelse af Senhjerne Skadecenter Nord (SCN) er nu så fremskredet at der fredag d.18. feb. blev afholdt Rejsegilde, som en markering af at byggeriet nu er ca. halvvejs, og under tag.
Bestyrelsesformand Bjarne Walentin, Frederikshavn boligforening, takkede teknikker, rådgivere og især entreprenører og håndværker for en enestående og god indsats, under vanskelige forhold, en meget tidlig og hård vinter, som har været en udfordring som alle har løst til stor tilfredshed for os som bygherre, vi er lidt bagud i forhold til tidsplanen, men vi har en tro på at forsinkelsen kan indhentes således at vi kan aflevere byggeriet planmæssigt til december.
Socialudvalgsformand Peter E. Nielsen takkede Frederikshavn Boligforening for et godt og konstruktivt samarbejde omkring et projekt der vil være flagskibet inden for behandling af hjerneskader, og ser frem til ibrugtagelsen af SCN, og tror på at med de forhold beboer, personale og forskere fra Aalborg Universitet får til rådighed, vil det skabe helt nye muligheder for behandling af kommunens borgere der lider af hjerneskader.
Formand for Hjerneforeningen, Frederikshavn, Bruno Møller, gav udtryk for glæden ved at Frederikshavn kommune tager dette skridt, og glæder sig til ibrugtagningen af centeret, hvor der også bliver lokaler stillet til rådighed for Hjerneforeningen.
Arkitekt Frank Svendsen, Arkinord, takkede på teknikker og håndværkernes vegne for en spændende opgave, der både arkitekttoniske og fremtidige brug har været en opgave udover det sædvanlige.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rejsegilde på Senhjerne Skadecenter Nord' til en bekendt