Sikring af små sygehuse – også i Dronninglund

Sikring af små sygehuse – også i Dronninglund

15. februar 2011 - kl. 5:04 - af

En rivende udvikling er i gang i det danske sundhedsvæsen. Langt flere bliver behandlet af stadig dygtigere speciallæger. Nye behandlingsformer og stadig bedre medicin giver mere skånsom behandling der ofte kan foregå ambulant i stedet for ved indlæggelse. Sygeplejersker og paramedicinere inddrages under kyndig lægesupervision i større udstrækning i patientbehandlingen. Telemedicin hvor patienter behandles hjemme i vante omgivelser giver bl.a mange kroniske patienter en langt bedre normal hverdag, hvor de ikke opholder sig på et sygehus, men hvor de hjemme deltager i samme aktiviteter som den øvrige familie.

Finn Jakobsen (V) der er medlem af regionsrådets forretningsudvalg fortæller at det er en udvikling der sker i hele landet. Hidtil har Nordjylland haltet lidt bagefter, men i de senere år er vi kommet rigtig god med, og på det sidste er flere af vore sygehuse blevet præmieret for den gode udvikling, siger han!

Kortere indlæggelsestider, flere ambulante behandlinger og flere telemedicinske patienter i hjemmene giver store ændringer på vore sygehuse.

Fremover vil sygehusenes aktiviteter koncentrere sig om behandlinger af patienter og plejedelen vil bliver udført i kommunernes regi. På den måde lever regionen op til strukturformens intentioner.

Finn Jakobsen siger, at det glædelige ved den udvikling er at flere kan blive behandlet hurtigere på sygehuset, men det betyder også, at der bliver behov for færre senge. Regeringens ekspertudvalg har udmeldt at sengereduktionen skal være på 20% inden 2020, men vi ved at vore naboregioner stiler efter en reduktion på op mod 40%!

Men det er vigtigt, at de afdelinger der mister sengepladser får tilført andre sygehusopgaver. Derfor er vi i Venstre også glade for, at hele regionsrådet i tirsdags kunne tilslutte sig vores forslag om ”at pålægge sygehusledelsen på Aalborg Sygehus at sikre, at de tilbageværende medicinske afdelinger i Dronninglund, ligesom de øvrige afdelinger i Medicinsk Center, tildeles et specialeansvar for en konkret patientgruppe, samt at der i forbindelse med omlægningen fra stationær til ambulant behandling sker en forøgelse af de ambulante aktiviteter på Dronninglund-matriklen!”

Derved sikrer vi, at der også fremover på Dronninglund Sygehus – og på andre små sygehuse vil ske en forøgelse af ambulante aktiviteter og en sikring af specialeansvar for konkrete patientgrupper, slutter Finn Jakobsen!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sikring af små sygehuse - også i Dronninglund' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger