
Frederikshavn Kommune søger direktør – Genopslag
13. februar 2011 - kl. 1:00 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Stillingen som direktør til koncerndirektionen i Frederikshavn Kommune er ledig til besættelse pr. 1. maj 2011, idet den hidtidige direktør har opsagt sin stilling til fordel for en avancementsstilling i en større kommune.
Frederikshavn Kommune har indgået aftale med Mercuri Urval om samarbejde om rekruttering og udvælgelse af den nye direktør.
Nærværende notat er udarbejdet af Mercuri Urval på baggrund af drøftelser i organisationen og er på møde i ansættelsesudvalget den 22. december 2010 fastsat som grundlag for ansættelsesprocessen.
Mercuri Urval samarbejder i ansættelsesprocessen med ansættelsesudvalget, der er sammensat således:
Politikere/økonomiudvalgsmedlemmer:
♦ Borgmester Lars Møller (V)♦ Erik Sørensen (S) ♦ Birgit Hansen (A) ♦ Peter E. Nielsen (C) ♦ Per Nilsson (V) ♦ Søren Visti Jensen (F) ♦ Carsten Sørensen (O)
Administrative:
♦ Kommunaldirektør Jane Wiis ♦ Direktør Heidi Becker-Rasmussen ♦ Direktør Mikael Jentsch ♦ Palle Jensen, medarbejderrepræsentant ♦ Lone Hintze, medarbejderrepræsentant ♦ Marianne Skrubbeltrang, centerchef.
Ansættelsesudvalget indstiller via økonomiudvalget til Byrådet, der har ansættelseskompetencen.
Interesserede kan kontakte konsulent Jan Kjeldsmark fra Mercuri Urval på telefon 4073 4950 (også gerne udenfor kontortid) for en fortrolig drøftelse af muligheder og vilkår i stillingen. Frederikshavn Kommune orienteres ikke om sådanne henvendelser uden forudgående aftale herom.
Der kan endvidere rettes henvendelse til kommunaldirektør Jane Wiis på telefon 2016 9343. Se detaljerede oplysninger om Frederikshavn Kommune på www.frederikshavn.dk
Ansættelsesproceduren administreres af Mercuri Urvals projektkoordinator Annette Cabalzar, telefon 5076 1215, e-mail: annette.cabalzar@mercuriurval.com. Normal kontortid er kl. 8.30 – 16.00.
Du kan søge jobbet på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-160-44713) og vedhæfte ansøgning og CV. Ansøgningsfristen udløber fredag den 4. marts 2011, kl. 10.00.
Læs det uddybende notat vedrørende stillingen ved at trykke her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune søger direktør - Genopslag' til en bekendt