Skarpe former og farver på biblioteket

Skarpe former og farver på biblioteket

11. februar 2011 - kl. 1:31 - af

Billedkunstner og grafiker Helle Larsen, Frederikshavn er udstillingsaktuel på Sæby Bibliotek med hele to temaer.

Jeg arbejder ofte i temaer over længere tid og kommer derfor i dybden med mine ideer, fortæller Helle Larsen, hvilket den aktuelle udstilling tydeligt bærer præg af. Jeg kombinerer meget gerne fagene, og spænder i forvejen meget vidt i forskellige stilarter og med forskellige materialer – dog primært olie og akryl. Samtidig synes jeg også det er spændende at udtrykke sig billedligt i forskellige formater, derfor laver jeg både små og store billeder, forklarer Helle Larsen, der har eget galleri og værksted på Søndergade 54 i Frederikshavn.

To temaer
De udstillede værker på Sæby bibliotek kan deles i to temaer – Reflektioner over barndom og ungdom. Min barndom har jeg valgt at udtrykke ved billedlige fremstillinger af elementer, der for mig tydeligst repræsenterer tiden i 70’erne. Elementer, der har en særlig betydning for mig – sat op imod tiden i dag med korte tekster.

Billederne fra min ungdom er Statements, som på den ene eller den anden måde har fået en dybere mening for mig, som årene er gået. De er sat sammen i skarpe former og farver, der kræver, at man bruger lidt tid på at finde teksten.

Jeg er rigtig glad for at udstille på Sæby Bibliotek, hvor jeg synes, der er nogle super gode lokaler til det, slutter Helle Larsen.

Det er anden gang biblioteket har fået mulighed for at udstille Helle Larsens billeder, som kan ses frem til og med den 31. marts.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skarpe former og farver på biblioteket' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger