Standerhejsning i Syvsten IF i weekenden
3. februar 2011 - kl. 13:54 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag den 5. februar kl. 13.30 byder vi velkommen til standerhejsning i Syvsten IF.
Efter en let gang træning serveres der suppe i cafeteriet.
Ved roret som cheftræner, fortsætter vi med Erland L. Jensen, s0m vi i klubben har et godt samarbejde med.
For 2. og 3. holdets vedkommende har vi i år valgt at skrue lidt op for blusset på træningsbanen, så vi har ansat en træner til kun at tage sig af de to hold på trænings aftenerne.
I øjeblikket er vi ved at lægge sidste hånd på indholdet af træningslejren til Fjerritslev Fritidscenter i marts måned. Blandt andet er der planlagt flere træningspas på den flotte E.B.H Arena, som ligeledes danner rammen om en træningskamp lørdag eftermiddag. Weekenden byder også på flere indendørs aktiviteter.
Sidste års succes med spis sammen aftener, hvor både ledere og spillere deltog, forventer vi i år at give en ny dimension.
Både sportsligt og på den sociale front, har vi flere ting i støbeskeen til den nye sæson.
I klubben glæder vi os til at få taget hul på sæson 2011 – Vel mødt.
Dan Kristensen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Standerhejsning i Syvsten IF i weekenden' til en bekendt