
Unge, der forlod Danmark for en tid
29. januar 2011 - kl. 2:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hvorfor gjorde de det?, og hvad gjorde det ved dem? Det er, hvad Astrid Lund-Petersen på 21 år og Henrik Særkjær Jeppesen vil fortælle om, ved en sogneaften torsdag d. 10. februar i Mariehuset, Strandgade 13 i Sæby.
Astrid har været volontør i Jerusalem, hvor hun har været handicaphjælper, og har oplevet meget andet i Israel, og Henrik var sidste skoleår udvekslingsstudent i Perth i Australien, hvor han fulgte undervisningen på et gymnasium, og boede hos flere forskellige værtsfamilier, og kom på den måde til at opleve hverdagen i nogle familier.
Vi ser frem til en spændende aften, hvor man uanset alder er hjerteligt velkommen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Unge, der forlod Danmark for en tid' til en bekendt