
Generalforsamling i DCH med suppe og banko
26. januar 2011 - kl. 12:00 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
DCH i Sæby afholdt tirsdag d. 25.01.2011 generalforsamling.
Årets generalforsamling startede traditionens tro med spisning, hvor der blev serveret suppe.
Herefter gik generalforsamlingen i gang, Jannie Frederiksen blev valgt til dirigent.
Generalforsamling blev åbnet med formand Søren Pedersens beretning for 2010, hvor også årets begivenheder blev nævnt. Beretningen blev godkendt.
Kassereren gennemgik regnskabet for 2010. Regnskabet blev accepteret.
Næste punkt på dagsordenen var bestyrelsesposterne.
Formand: Søren Pedersen (ikke på valg).
Kasserer: John Madsen (genvalgt)
Bestyrelsesmedlemmer for 2 år: Jan Holm (ikke på valg), Ditte Ebbehøj (genvalgt) og Pia Brandenhoff (nyvalgt)
Bestyrelsesmedlemmer for 1 år: Charlotte Egebak (genvalgt) og Allan Månsson (nyvalgt)
Formanden sluttede generalforsamlingen af med at takke de afgående bestyrelsesmedlemmer, Vivian Wang og Helle Jensen, for deres indsats i DCH Sæby, som vi i klubben har været glade for.
Aftenen sluttede af med en sjov og hyggelig omgang bankospil, som traditionen tro altid foregår efter endt generalforsamling. Gaverne var sponsoreret af de lokale butikker. Dem vil vi selvfølgelig gerne takke for de fine gaver, og håber at de næste år vil støtte os igen, slutter Charlotte Egebak Jensen fra DCH Sæby. (navnene på vores sponsorer kan ses på vores hjemmeside www.dch-saeby.dk)
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Generalforsamling i DCH med suppe og banko' til en bekendt