
For få med X-factor betyder sommerspil aflyses!
21. januar 2011 - kl. 0:59 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Scenen må med beklagelse, undren og stor skuffelse konstatere, vores sommerspil 2011 har måttet aflyses. Trods et stort forarbejde på at opsætte musicalen ”Harry og Kammertjeneren” har interessen for at være med været endog meget lille!
Efter sidste års succes med efter 10 års pause at have genåbnet friluftsscenen ved Skovlyst med musicalen ”Ronja Røverdatter”, havde vi håbet på igen at skabe en tradition med friluftsspil, som vi engang før i tiden havde det. Det har i flere år heller ikke skortet på opfordringer fra byens borgere om at spille udendørsstykker igen! Alt i alt – DET ER BARE SURT, slutter en tydeligt skuffet kapelmester Bjørn Lundby.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'For få med X-factor betyder sommerspil aflyses!' til en bekendt