Natten mellem den 15. og 16. januar går fiskeriet ind
14. januar 2011 - kl. 16:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Traditioner er til for at blive holdt i ave. Vi har i mange år startet fiskesæsonen i Sæby til midnat natten mellem 15. og 16 . januar.
Antallet af deltagere har varieret fra 2 til 18. Her er tale om rigtige lystfiskere, som går 100% op i vores hobby.
Vi mødes ved JC Fiskegrej & Fritid i løbet af aftenen den 15. januar, uanset hvilken uge dag der er tale om. Vi gør vores grej klar, får en lille en til halsen og fortælle et par gode historier.
Lidt før midnat begiver vi os til åen, hvor en af favorit pladserne er bænken over for kirkegården. I år har vi arrangeret os med Rene ”kok”, som laver sandwich og fyldte pandekager. Ellers har vi både grillet pølser og fået fantastiske gode supper. Suppen har været rigtig dejlig varm på de mest kolde premiere. Sidste år måtte vi lave huller i isen pga. den strenge frost gennem længere tid. Thomas Grøn Christensen lavede huller med motorsav, således at sæsonen kunne starte planmæssigt. Min første premiere var sidst i 70’erne, og lige siden har jeg holdt traditionen i hævd, fortæller Jesper Christensen.
Fiskeriet foregår hovedsageligt efter havørreder også kaldet ”grønlændere”. Dvs. ikke kønsmodne ørred. Disse fisk trækker ind i åerne om vinteren, når havvandet bliver for koldt. Der bliver også fanget steelheads. Det er regnbue ørreder, som trækker ud i havet og herefter returnere til åerne igen. De fisk, som gik op i åerne for at gyde i efteråret, fanger vi også i den første tid i åen. Disse fisk kaldes ”nedgængere” og er meget slanke efter endt gydning. Disse fisk har brugt alt deres energi på gydningen, hvor alle lystfiskere vælger at genudsætte disse fisk. Fiskeriet forgår typisk med regnorm, rogn eller rejer. Desuden er fiskeri med fluer fisket helt ved bunden også yderst givtigt. Min favorit er en lille rød/hvid flue, som er belastet og derved hurtigt finder vej til bunden, hvor fisken står. Enkelte fisk blive også fanget på blink og spinner, men pga. det kolde vand, er fiskene meget lidt aktive og bruger ikke energi på at jagte rundt efter byttet.
Hele søndagen vil der være lystfiskere langs Sæby Å, så kig forbi og se forhåbentlig flere fine fangster, kommer det smilende fra Jesper Christensen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Natten mellem den 15. og 16. januar går fiskeriet ind' til en bekendt