Flot opbakning til årets Julecup i Fritidscenteret

Flot opbakning til årets Julecup i Fritidscenteret

2. januar 2011 - kl. 0:30 - af

Sæby Basketball Club afholdt i juledagene sit traditionsrige Julecup. Omkring 60 deltagere havde fundet vej til Sæby Fritidscenter.

Jule Cuppen afvikles med blandede hold på tværs af alder og køn. For at sikre ligeværd tæller en scoring fra en minispiller fx 12 point, mens en scoring af herresenior kun giver 1 point. Det kan derfor være meget vigtigt og afgørende med de yngste spillere på holdene, da det jo giver mange point ved en scoring.

Flere tidligere spillere der var hjemme på juleferie, havde også fundet vej og deltog i ligeledes i Jule Cuppen.

Efter de indledende kampe, hvor alle deltagende hold havde mødt hinanden 1. gang , stod finalen mellem hold 6 og hold 2, der kun havde tabt en kamp hver.

Finalen blev spillet på stor bane i hallen , og efter de 2 x 5 min. ,var resultatet en finalesejr til hold 6 på 31-12 over hold 2.

I pausen midtvejs i turneringen blev der serveret æbleskiver og sodavand/kaffe i klubbens tilstødende lokaler.

Der var præmier til de 2 finalehold, sponsoreret af  forretninger i byen. Desuden blev der umiddelbart efter finalerne som afslutning trukket lod om flere flotte sponsorpræmier.

Formand Christina Legaard var godt tilfreds med Cuppen. Den er med til at styrke sammenholdet på tværs af klubben og med til at skaber en positiv klub ånd. Desuden udtrykte hun en tak for de mange fine sponsorpræmier til arrangementet.

Det vindende hold bestod af: Sara Larsen, Troels Aaen, Nina Munck, Morten Lambertsen, Signe Brandt, Jan Legaard og Sten Frederiksen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flot opbakning til årets Julecup i Fritidscenteret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger