Julemanden har fået ny adresse…

Julemanden har fået ny adresse…

6. december 2010 - kl. 14:06 - af

I år skal et helt postcenter hjælpe julemanden med at svare alle danske børn.
Julemanden bor stadig på Grønland eller Nordpolen. Men julegavehungrende danske børn, som vil have hurtigt svar på deres julebrev, kan skyde genvej.
Julemanden har fået en ny adresse: Julemandens Postcenter, 0900 København C.
Skriv det på konvolutten. Så lander brevet med gaveønsker midt i Danmarks største postsorteringssted. Post Danmarks hovedkontor i Tietgensgade i København.
Ifølge Lars Kaspersen, kommunikationschef og julemandens presse-talsmand hos Post Danmark, står der i år et helt postcenter til rådighed. I fjor havde julemanden et postkontor på Rensdyrvej 1 i København, men i år har han altså udvidet.
Sidste år sendte julemanden og hans hjælpere svar til 10.000 børn.
Hvor mange fuldtidsansatte, der hjælper den skæggede herre, kan Lars Kaspersen ikke oplyse.
– Både postbudene og alle på centret giver nemlig et ekstra nap med, så post til julemanden når hurtigt frem.

Forkert adresse
Skulle børnene komme til at skrive Grønland eller kun “Julemanden” på brevet, er det ingen katastrofe.
Brevet skal nok lande det rigtige sted, så der kan komme gave under juletræet, lover Lars Kaspersen.
I dag aflæses mange adresser elektronisk. Der er ikke mere en kvik postsorterer, der ved, at julemanden har meldt flytning til postvæsenet. Og så ryger brevene automatisk til Grønland, hvis det er det, der står på brevet.
Heldigvis har Grønlands postvæsen lovet at være behjælpeligt, så gaveønskerne når frem.
Men vil børnene (og deres forældre) være helt sikre på at høre fra julemanden, så er Lars Kaspersens jule-sikre råd:
– Send brevet til den danske adresse. Så får julemanden alle brevene, og alle hans svar bliver sendt tilbage til dem, der har skrevet til ham.

Kilde: Fagbladet 3F

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Julemanden har fået ny adresse...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger