Sneploven er undtaget fra regler for hviletid

Sneploven er undtaget fra regler for hviletid

28. november 2010 - kl. 16:06 - af

Når sneplove og saltspredere suser hen over de vinterglatte veje, kan der være meget trætte chauffører bag rattet, skriver Politiken. Normalt sætter køre- og hviletidsregler klare grænser for, hvor lang tid en lastbilchauffør må køre uden pauser og hvil. Men når vognmanden sætter sneploven eller saltsprederen på lastbilen, bliver de regler sat ud af funktion, og så er der i praksis mulighed for at køre i døgndrift uden søvn eller pauser.

Det vækker undren i 3F, et af lastbilchaufførernes fagforbund:
»Jeg kan slet ikke se, hvorfor det skulle være mindre farligt at køre og skrabe sne end at køre og transportere mursten. Der burde ikke være nogen undtagelser fra køre- og hviletidsreglerne«, siger Kjeld Jensen, miljøkonsulent i Transportgruppen i 3F. Reglerne sikrer, at lastbilchauffører makismalt kører 10 timer i døgnet og aldrig mere end fire en halv time i træk.

Øget risiko
Hvis man sidder for længe bag rattet, kan det få alvorlige konsekvenser for ens sikkerhed i trafikken, lyder advarslen fra en søvnforsker:

»Når man har kørt i mere end otte timer i træk, stiger antallet af fejl og risikoen for ulykker kraftigt. Man bliver dårligere til at koncentrere sig, og ens reaktionstid bliver nedsat. Og så stiger risikoen for at falde i søvn bag rattet«, siger Poul Jennum, overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin.

Nødvendigt
I vognmændenes arbejdsgiverforening, Dansk Transport og Logistik, mener man ikke, at det vil være muligt at holde vintervejene fri for sne og is uden undtagelsen i reglerne:

»Når man ikke er herre over vejret, kan man heller ikke planlægge snerydning og saltning på forhånd. Derfor bliver man nødt til at kunne rykke ud hurtigt uden at tænke på køre- og hviletidsreglerne. Så i sidste ende er undtagelsen i reglerne til for trafiksikkerhedens skyld«, siger Morten Lindbo, vicedirektør i Dansk Transport og Logistik.

En kommentar til “Sneploven er undtaget fra regler for hviletid” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Sneploven er undtaget fra regler for hviletid”

  • frank andreasen

    og snerydningen skal blive ved med at være undtaget fra køre hviletidsreglerne hvis vi vil ha bare en lille chance for at få ryddet og saltet

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sneploven er undtaget fra regler for hviletid ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger