Mindre snerydning på de små veje i vinter

Mindre snerydning på de små veje i vinter

26. november 2010 - kl. 0:14 - af

Vinteren er over os, og af den grund står Park & Vejs vinterberedskab klar til at rykke ud. Som følge af besparelser er der i denne sæson foretaget ændringer i indsatsen. Det indebærer, at de større veje stadig prioriteres højt med hensyn til både snerydning og glatførebekæmpelse, mens indsatsen på de mindre veje nu udelukkende udføres indenfor normal arbejdstid.

Kommunens veje er af samme grund opdelt i 1. prioritetsveje og 2. prioritetsveje.

”På 1. prioritetsveje rydder og salter vi fra kl. 3 om natten frem til midnat og i ekstreme situationer hele døgnet,” siger Jørgen Christensen, afdelingsleder ved Park & Vej.

2. prioritetsvejene ryddes og saltes i almindelig arbejdstid på hverdage, dog kan man først forvente snerydning efter, at arbejdet på de større veje er gennemført.

Jørgen Christensen uddyber: ”Det betyder, at man som borger kan forvente snerydning og glatførebekæmpelse på de mindre veje fra 7.00 til 15.30 mandag til torsdag samt 7-12 om fredagen. Dog udføres arbejdet tidligst, når de primære veje er ryddet. Det vil også sige, at der kun i ekstreme tilfælde bliver foretaget snerydning om aftenen og i weekenden på 2. prioritetsvejene.”

Ændringerne er beskrevet i Vinterregulativet. Dette kan findes på kommunens hjemmeside www.frederikshavn.dk og i trykt form i Borgerservicecentrene.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mindre snerydning på de små veje i vinter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger