Lovpligtige annoncer flyttes fra avis til hjemmeside
26. november 2010 - kl. 9:31 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fra 1. december 2010 kan du finde annoncer fra Teknisk Forvaltning på Frederikshavn Kommunes hjemmeside www.frederikshavn.dk under ”Annoncer”.
Flere love indeholder krav om, at der skal ske offentlig bekendtgørelse, når byrådet har vedtaget en plan, et planforslag eller truffet en afgørelse. Bekendtgørelsen er hidtil sket ved en avisannonce. Denne annoncering flyttes fra den 1. december 2010 til Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Der vil fremover være meget korte henvisningsannoncer i de relevante ugeaviser. Hele annoncen kan der i mod kun læses på kommunens hjemmeside. Det er også muligt at tilmelde sig kommunens abonnementsordning, så du modtager en mail, når den pågældende side opdateres.
Abonnementsordningen findes øverst på www.frederikshavn.dk. Bekendtgørelser fra følgende lovområder vil fremover kun findes i sin fulde ordlyd på kommunens hjemmeside: Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven, Husdyrgodkendelsesloven, Råstofloven, Vandløbsloven, Vandforsyningsloven, Bygningsfredningsloven, Miljøvurderingsloven og Planloven. For Planlovens vedkommende er der tale om et forsøg, der løber frem til den 31. december 2011.
Ti kommuner deltager i forsøget, som følges af Miljøministeriet.
4 kommentarer til “Lovpligtige annoncer flyttes fra avis til hjemmeside” under annoncerne.
Ofte har vi sagt, at der blot henvises til www, men at man nu også tillader sig, fra Kommunens side , at man skal have Computer, for at vide hvad der sker, det er da helt galt, der er mange ældre der ikke kan bruge , eller har computer.
Hr. Mikkelsen, I disse moderne tider, hvor mere og mere IT tager over, mange gange iforbindelse med de tårnhøje gebyrer der er b.la hos post og bank. Der er nok ingen vej udenom at du også hvis ikke du allerede har gjort det skal springe ud i det 🙂
Svend Mikkelsen, jeg må give dig ret. Man kan ikke forlange, at folk mellem 70-90 år skal kunne have – og forstå en computer – hvis de ikke tidligere har være vant til at bruge den. Det samme gælder en mobiltelefon. Dem har de også ofte store problemer med. Men som systemet er, SKAL man “bare” kunne bruge begge dele – noget i systemet er helt skævt.
Springe ud i det….ak ja, nemt for de som kan, orker, forstår, kan se, og stadig “kan det hele”.
Når man er blevet f.eks. 82, og også længe inden, kan det være noget nær uoverskueligt, at sætte sig ind i IT-verdenens uendelige, og for mange, ret så komplicerede verden – er man så også svagtseende, har gigt i fingrene osv. osv., så er det altså ikke så let “bare at springe ud i det”.
Jeg kender adskillige ældre, som må undvære forskellige oplysninger, simpelthen fordi de udelukkende og altid kræver at man kan gå ind på en http://www…………...!
De unge/yngre nu til dags, er flasket op med mobiltelefoner og computere, så desværre er det åbenbart noget nær utænkeligt, og ganske “tåbeligt”, når der rent faktisk stadig er (og det vil der altid være) nogen, som bare ikke “fatter det”, eller har mulighed for at bruge disse cyberspace produkter.
Der er mange flere end man måske umiddelbart tror….man kan være svag på mange områder, og hvis svagheden betyder, at man ikke magter f.eks. at bruge en computer, så er man godt nok ilde stedt.