Julens råstof myter, legender, og fakta
25. november 2010 - kl. 15:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Er titlen på Sæby museums juleudstilling, der åbner den 2. december 2010, og løber frem til den 28. januar 2011.
Udstillingen fortæller i små og uafhængige fortællinger om nogle af julens mange elementer, og traditioner. Dem der udgør det råstof, hvoraf man plukker, for at skabe det der er ”vores jul.”
F.eks. vil nissen med familie befolke kælderen.
Ideen til udstillingen er hentet i kirkens syv/ni læsninger. En tradition der oprindelig kommer fra England, en tradition der nu har bredt sig til Danmark. De syv/ni læsninger beretter om den kristne tro, fra skabelsen, over syndefaldet, op til frelserens fødsel. Her er det ikke kirkens historier, men julens myter og legender der er i fokus.
Børn der besøger museets juleudstilling, har mulighed for at deltage i et lidt utraditionelt billedlotteri. Brikkerne til spillet vil være gemt rundt omkring i museet. Lidt ligesom en skattejagt. Der er også mulighed for at slappe af fra julestressen i museets kælder, med at nørkle en lille ”ekstra” nisse.
I forbindelse med juleudstillingen vil vi gerne have beretningen om jeres lidt sjove eller skæve juletraditioner, til fornøjelse for, eller som inspiration til andre besøgende.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Julens råstof myter, legender, og fakta ' til en bekendt