Beredskabsstyrelsen laver hvervekampagne
25. oktober 2010 - kl. 10:40 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der mangler deltidsbrandmænd i Nordjylland. Og det er nogle gange en stor udfordring at få dækket hele døgnet ind med mandskab. Derfor har Beredskabsstyrelsen besluttet at lave en hvervekampagne lørdag den 6. november. I Sæby mangler man 3 mand, og der vil selvfølgelig blive gjort en ekstra indsats netop denne dag, for at skaffe de manglende mænd. Den dag vil vi besøge både virksomheder og private i Sæby, fortæller beredskabsinspektør Ib Steen Nielsen fra Frederikshavn Kommune.
Der er 24 deltidsbrandmænd i kommunen. Og udover de tre, der mangler i Sæby, er flere desværre på vej væk.
Ifølge Ib Steen Nielsen er det ikke muligt at bytte deltidsbrandmænd ud med fuldtidsbrandmænd. Størrelserne på både Frederikshavn, Sæby og Skagen betyder, at vi ikke har råd til at ansætte folk på fuldtid, og det vil sikkert også betyder at brandvæsnet vil komme til at koste det fire- til femdobbelte, slutter beredskabsinspektør Ib Steen Nielsen.
Så har du lyst til at blive deltidsbrandmand, så kontakt Beredskabsstyrelsen, og læs evt. vores tidligere indlæg om mangel på deltidsbrandmænd. Her vil du kunne se, hvordan du skal forholde dig, hvis det er noget for dig.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Beredskabsstyrelsen laver hvervekampagne ' til en bekendt