Kampen om fodboldpokalen i indefodbold
12. oktober 2010 - kl. 10:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En bold, høj puls og en masse glade børn mødtes mandag eftermiddag til årets store kamp.
For tredje gang mødtes Hvepsereden (Sæby skole SFO) Myretuen(Sæbygaard Skolen SFO) og Fritidsgården St. Toftelund til den årlige turnering i indefodbold, hvor kampen stod om den store vandrepokal.
St. Toftelund havde fået lov til at arrangere eftermiddagen, da de løb med pokalen sidste år, efter at Hvepsereden havde vundet i 2008.
Alle mødtes i Nordjyllandshallen, store som små, piger som drenge, øvede, som mindre øvede, der var plads til alle enten på de 8 hold eller som heppekor.
Der blev spillet i puljer, så flest muligt kunne komme på banen flere gang. Alle kæmpede hårdt, og der blev spillet på fuld kraft i næsten 2 timer, kun afbrud kortvarigt af frugt og saft pause.
Ingen kan sige at børn i Sæby er bange for at få motion.
Holdene var meget lige, og begge semifinaler endte med overtid og straffespark, det samme gjorde finalen.
Heldigvis var alle indstillet på fair kamp, og det var kun få gange, at dommeren havde brug for at markere sig.
Årets vinder blev et hold fra Hvepsereden, som nu kan nyde synet af den flotte pokal, men de andre er klar til at tage kampen op næste år.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kampen om fodboldpokalen i indefodbold' til en bekendt