Frustreret mor: Frederikshavn Kommune har trådt i spinaten

Frustreret mor: Frederikshavn Kommune har trådt i spinaten

23. september 2010 - kl. 5:27 - af

Jeg er en skuffet og frustreret mor. Frederikshavn Kommune har trådt godt og grundig i spinaten. For 6 måneder siden blev min søns dagplejemor fyret, ud fra den konklusion at hun var træt og udbrændt. Denne udtalelse kunne pædagogen komme med, efter at hun havde set og besøgt vores dagplejemor 2 dage i løbet af hele hendes tid som pædagog. Vores dagplejemor er en god og stabil dame, der elsker sit job til fulde, hun giver, ungerne alt det de har brug for, bl.a. stor tryghed og kærlighed. I de 4 år vi er kommet i huset, har hun kun haft en sygedag. Og hvis man ser på de 25 år, hun har været ansat, har hun sammenlagt haft 1 mdr.´s sygedage.
Hvis vi ser os rundt, er der flere, der er syg hver måned. Dette er hvad Frederikshavn Kommune er villig til at smide på gaden – en god og stabil medarbejder.
Det får mig til at tænke på den gamle danske film – far til 4 til julebal. Der bliver far fyret, da han er for gammel, en ny og ung kommer til, men til slut får far jobbet tilbage, da chefen erkender, at man ikke kan afskedig gode og stabile medarbejdere, og julen bliver reddet.
Det er, hvad jeg håber dagplejekontoret kan få øjenene op for, så vores sidste år hos vores dagplejemor også kan blive reddet.
For hvad tænker de på – ikke på en god medarbejder, ikke på børnene og ikke på de kommende børn, hvis forældre nu får at vide, at der er 3 måneders ventetid på en dagplejeplads i Sæby gamle kommune, som ellers har pladsgaranti. Alt dette – fordi de er bange for at erkende, at de har begået en fejl.

Med venlig hilsen
Anja Nielsen
Understedvej 88
9300 Sæby

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frustreret mor: Frederikshavn Kommune har trådt i spinaten' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger