Spejderne sejlede en tur til Fur i weekenden
8. september 2010 - kl. 2:13 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
16 spejdere fra Sæbygaard gruppen, fordelt på juniorer, spejdere og ledere var en tur på Fur i weekenden.
Med skibet Jens Krogh gik turen fra Ålborg i sol, og næsten ingen vind lørdag formiddag. Heldigvis kom der lidt vind senere på dagen, så skibet sejl kunne sættes
For flere af spejderne havde prøvet at sejle før – med Sveriges færgen, så de var lidt skeptiske da de så skibets små køjer, men det tog ikke mange timer, før alle færdes hjemmevant rundt, og havde sejlvagter, hvor de skiftedes til at styre, og frivagter, hvor der blev slappet af.
Også arbejdsvagternes mange opgaver var helt nye, bl.a. skulle der pudses messing, dørken skulle vaskes og kager skulle bages i skibes oliefyrsovn. Det blev til rigtigt gode eftermiddagskager, så måske var det noget at indføre derhjemme.
På Fur blev Brugsen besøgt lige før lukketid, så slikdepoterne kunne fyldes op igen. Der er nemlig langt mellem slikbutikkerne når man befinder sig midt ude på fjorden, og opvasken forgik på rekordtid, da opvasken skulle klares inden landlov.
Søndag gik turen hjem til igen, igen helt stille vejr, med masser af sol. Det gav mulighed for et bad fra skibets side for de modige, inden turen fortsatte mod Ålborg, hvor bilerne mod Sæby ventede.
Næste projekt i gruppen, er deltagelse i Handelstandsforeningens arrangement med spejderliv på Torvet lørdag d. 18. sep.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spejderne sejlede en tur til Fur i weekenden' til en bekendt