Stor atletiksucces i Vejle for SIK 80
22. august 2010 - kl. 15:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
SIK 80 atletik havde 17 atleter på udvalgt nordjydsk hold til regionsfinalen. Vejle stadion var rammen om årets regionsfinale for Jylland og Fyn. Efter fælles indmarch gik det løs i alle atletikkens dicipliner. Sæbys unge markerede sig godt på alle de fire nordjydske hold. Dog var det pigeholdet 10-11 år som vandt guld. De andre tre hold fik sølv og bronze. Mest spændende var det med pigeholdet 12-13 år. De lå til guld inden stafetløbet, men pgra. Langsomme skifter blev det til nordjydsk sølv.
Mange af vore atleter satte personlig rekord ved stævnet og havde topplaceringer.
Alle Sæbys atleter kom hjem med medaljer, så jublen ville næsten ingen ende tage da det ene efter det andet hold blev kaldt til præmieskamlerne.
SIK 80 vil gerne stå som arrangør af stævnet, når det bliver Nordjyllands tur til at arrangere igen. Sæby Atletikstadion mangler at få renoveret det ene højdespringsområde inden da.
De udtagne fra Sæby var:Daniel Bobruk, Jeppe Isaksen, Anne farum, Janni Kristensen, Louise Østergaard, Signe Krogh, Anne Petersen,Sara Green, Sara Vanggaard, Rikke Elversøe, Amanda kalhøj,Tobias Krogh, Benjamin Nørgaard, Casper Røntved, Thor Kroll Storgaard, Tinni Freyr.
Atletiktræningen starter i Sæby Fritidscenter i uge 37, oplyser trænerne i SIK 80 afslutningsvis.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor atletiksucces i Vejle for SIK 80' til en bekendt