Ryd aviserne ud af garagerne nu…
11. august 2010 - kl. 12:45 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Giv dem til spejderne i stedet for bare at kassere dem.
Det er tid at få ryddet op i gamle aviser, papir og reklamer. Spejderne har brug for materialet og gør gerne et stykke arbejde til glæde for samfundet i form af genbrug. Men for spejderne er der også lidt kroner og øre at tjene.
Lørdag 14. august 09.00 lægger Knud Søhane spejderne ud i Lyngså, Præstbro og Voerså – kort sagt hele den gamle Albæk Kommune.
Lige meget hvordan vejret arter sig, skal man blot sørge for at aviser, papir og reklamer er ude på fortovet inden indsamlingen begynder. Herefter sørger spejderne for resten. En betingelse er dog, at alt materiale er pakket således, det ikke kommer til at ligge og flyde i naturen på grund af vinden.
Hvis man nu ikke kan nå at få genbrugsmaterialet samlet sammen inden lørdag, står der i alle tre landsbyer opstillet en container, som Knud Søhane spejderne forfærdeligt gerne vil have at man benytter.
En oplysning
Hvis man nu ikke ved, hvad affaldspapiret bliver brugt til, kan vi komme med en servicemeddelelse. Aviser, papir og reklamer bliver blandt andet brugt til fremstilling af toiletpapir, æggebakker og papkartoner.
Tekst Cille Strøm
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ryd aviserne ud af garagerne nu...' til en bekendt