Mange rosende ord til Voergaard Levende Historie
21. juli 2010 - kl. 10:38 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag middag var der officiel åbning af Middelalderdagene på Voergård Slot. Det var startskuddet til en uges aktiviteter fra den 17. til den 25. juli, med udgangspunkt i året 1533.
Advokat Anker Laden Andersen fra Voergaard Slots bestyrelse og Brønderslev Kommunes borgmester Lene Hansen holdt de officielle åbningstaler. Inden ankom biskop Stygge Krumpen med sin vedsoverske Elisabeth Gyldenstierne og et følge af adelige og gejstlige.
Anker Laden Andersen lagde i sin tale stor vægt på de frivilliges helt unikke indsat. Begyndelsen i 2002 med foreningen Voergaard Levende Histories ønske om netop at genskabe historien omkring slottet.
I er en succes, og mange kopierer jer, men bare rolig, de kommer aldrig op på jeres niveau, slog advokaten fast. Det er så man taber pusten, når man ankommer hertil, og på bare den første time får et indblik i det kæmpe arbejde, der er gået forud. Her mødte jeg færgemanden, pottemageren, ridderen, teatertruppen, gøglere og en masse skøn-jomfruer, lød ordene fra Anker Laden Andersen, der heller ikke havde misset, at vandgrøden boblede lystigt i de store gryder, godt blandet med brænderøg og duften af kanelsnegle eller var det arme riddere?
Middelalderdage på Voergaard er den perfekte ramme til formidling af den kulturhistorie vi har, slog bestyrelsesmedlemmet fast, og det førte over i at fortælle om de planer og ønsker fonden har om at kunne indrette Den røde Lade til en mere aktiv del af lokalområdet..
20.000 gæster over sværdhøjde ventes at lægge vejen forbi i det 10 dage lange arrangement. Jeg håber I vil nyde det nyoprensede voldanlæg, det nyrenoverede birketinghus og alt det andet – rigtig god tur rundt i Middelalderen, var de afsluttende ord fra Anker Laden Andersen.
Han overlod herefter ordet til Brønderslev Kommunes borgmester Lene Hansen, som straks tog tråden op med ros til de mange frivillige, som helt uden støtte fra offentlige kasser har skabt kommunens største turistbegivenhed. Jeres besøgstal er rykket fra 3-4.000 til langt over 20.000, og er på den måde er I blevet den mest velbesøgte attraktion næst efter markederne i Hjallerup og Brønderslev, oplyst Lene Hansen.
Før, under og efter Voergaard er ca. 300 medlemmer aktive med at tilrettelægge, afvikle og rydde op. Ikke nok med det, så er der skabt et middelaldernetværk i ind- og udland, som trækker i hundredvis af mennesker med interesse for historie hertil for at tage del i dette spil.
De samlede anstrengelser er nu til bedømmelse. En næsten fuldstændig illusion af at være i middelalderen, konkluderede Lene Hansen, der dog også forsikrede, at hun var ret godt tilfreds med at leve i nutiden.
Der var mere ros fra borgmesteren, der betegnede foreningen som et fyrtårn, der kan vise vej for andre af kommunens foreninger. I er energiske ildsjæle, der kan fører traditionen videre i mange år, og med disse ord erklærede borgmesteren Middelalderdagene for åben.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mange rosende ord til Voergaard Levende Historie' til en bekendt